Begrænset vejplan

Regeringens forslag til udbygning af vejnettet frem til 2035 er uden spor af de helt store projekter, ligesom man ikke har taget højde for fremtidens individuelle transport, – de førerløse køretøjer. Kilde: Trafikministeriet.

Regeringen har fremlagt sit forslag til udbygning af fremtidens infrastruktur, men planen der skal række frem til 2035, er renset for alle store projekter.

Mens mange ærgrer sig, og andre måske ånder lettet op, kan planen som den fremlægges betyde et endeligt farvel til to meget store ændringer, nyanlæg eller forbedringer, alt efter synspunkt.

De to store projekter der glimrer med sit fravær er: Forbindelsen over Kattegat, også kaldet broen til Samsø, og den næste motorringvej rundt om København, der var projekteret til at starte et sted nord for Køge, med tilslutning til Helsingørmotorvejen et sted mellem Nivå og Espergærde.

Især sidstnævnte ser ud til at være skudt ud i en meget usikker fremtid, hvor en afgørelse tidligst vil blive truffet tæt på 2035.

Som fuldgod erstatning taler regeringens plan om at inddrage nødspor på den nuværende motorring, som på den måde går fra seks til otte spor, men samme motorvej er allerede presset så meget, at den maksimale belastning på 130.000 biler i døgnet vil blive nået i løbet af meget kort tid.

Projektet med en fast forbindelse over Kattegat kalder regeringen – noget særligt. Den faste forbindelse til Samsø har helt sit eget kapitel forlyder det, og sammen med regeringen ser ud til at opgive den såkaldte timemodel, den togplan der skal nedbringe køretid til en time mellem landets største byer, kan man ikke helt afskrive en fast forbindelse over Kattegat.

Denne store investering er markant billigere at anlægge som vejforbindelse alene, men det kan være projektets redning, at det kan gøre køretiden fra København til Aarhus med tog så kort, at det kan være den store politiske studehandel, hvor alle får ret, og ingen taber ansigt, men det kan også betyde, at andre vejprojekter på Fyn og i Østjylland bliver mindre påtrængende.

Syltekrukken

To større vejprojekter ser til gengæld ud til at lande i syltekrukken. Den anden nye broforbindelse fra Als til Fyn, i praksis handler det om en motorvej fra Sønderborg til Odense, og mens broforbindelsen nok skal kalde på en lang række protester, vil det helt store slagsmål blive udkæmpet ved Svanninge Bakker i udkanten af Faaborg.

Dette område har noget særlig for danske landskaber, og Trafikministeriet beskriver allerede nu denne forbindelse, som miljømæssigt stærkt problematisk. Hvis denne forbindelse skal realiseres, skal det ske med en meget vestlig vejføring, en ny motorvej skal føres nord om det byområde med navnet Millinge, hvorfra man skal drible forbi andre naturområder hele vejen til det eksisterende motorvejsnet syd for Odense.

Næste projekt til syltekrukken er en egentlig opgradering af Hovedvej 13. Den vitale midtjyske landevej, der bærer meget tung trafik. Her taler regeringen om mere østlig motorvej, mens man vil se på små forbedringer af den nuværende vej, så der er lange udsigter til en bedre Hovedvej 13.

Endelig kan man også tillade sig at kalde en mulig motorvej fra Næstved til Kalundborg for et projekt, der er skud ud til efter 2035. Indtil da, må gedestien mellem Næstved og Fuglebjerg klare sig så godt den nu kan.

Til gengæld holder Næstved kommune kæft. De får den ønskede stump motorvej, der forbinder byen til resten af motorvejsnettet ved Rønnede.

Øvrige investeringer i vejprojekter i det østlige Danmark handler om færdiggørelse af Hillerødmotorvejen, ligesom man bygger de manglende kilometer motorvej til Kalundborg, så byen i det nordvestlige Sjælland får bedre forbindelse til København.

Alle øvrige vejprojekter ligger vest for Storebælt. De fire store er bedre motorvej syd om Odense, udvidelse af den østjyske motorvej, opgradering af vejforbindelsen fra Hanstholm ned over Mors, mens den helt store investering er endnu en forbindelse over Limfjorden.

Det politiske flertal

Alle vejprojekter er berettigede målt ud fra dagens trafikprognoser, men hvis politikerne skal fastlægge trafikal udbygning frem til 2035, skal man også forholde sig de projekter, som ikke er en del af den udbygning, der skal til politisk forhandling.

I 2029 åbner den nye faste forbindelse under Østersøen til Femern. I regeringens forslag til bedre trafik, er der ikke en eneste linje om den stigning i trafik, der kan forventes i kølvandet på den hovedåre, der åbner i 2029. En færdselsåre som også vil blive trafikeret af mere tung trafik, end det er tilfældet i 2021.

Denne øgede trafik skal fordeles i Danmark, og langt det meste skal enten til København eller videre op i Skandinavien, og den trafikplan der fremlægges af regeringen, bygger på den meget danske fejltagelse, at alt på fire hjul ønsker at komme til København, for at kæmpe om den samme parkeringsplads.

Ring 5 Syd fra Køge kunne tage en meget stor del af den tunge trafik, der bruger Danmark som transitland. Der tales også om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, dette projekt er ikke nævnt med en enkelt linje i regeringens oplæg, der også handler om udbygning af offentlig trafik på flere måder, hvor store dele af den offentlige udvidelse ligner det hold-kæft bolsje, der skal få et eller flere af regeringens støttepartier til at nikke ja.

Men vil de det?

Vi ved alle på forhånd, at Enhedslisten kun stemmer for cykelstier, gratis opladning af el-cykler, børn fra Syrien og nye statslige spritfabrikker. SF ved ikke rigtigt hvad de skal mene, men de skal selvfølgelig mumle noget om offentlig transport, før de stemmer som Mette siger, og især Pia Futtog bliver indhentet af dårlige minder, for selv om Pia Futtog har en fortid som Trafikminister, var hendes første embedsgerning en åbning af ringvejen rundt om Slagelse, og det siges, at hun stadig modtager psykologbehandling efter den grimme oplevelse.

Radikale lever også i en underlig verden. Er man radikal, har man også den ubegribelige opfattelse, at alle billister kun har et ønske, – at komme til København, og på den måde ødelægge den radikale idyl på de frederiksbergske altaner. Det er som om de Radikale slet ikke har tænkt den tanke, at mange trafikanter kun har det ønske, at komme uden om København så let som muligt, og her er der ingen gode svar i regeringens fremtidsplan.

Regeringen inviterer alle Folketingets partier til forhandling, men det er blå blok, der skal bære aftalen hjem, hvis der skal anlægges to centimeter ny vej i Danmark, og derfor er det slet ikke sikkert, at den endelige trafikplan bliver identisk med det forslag der er fremlagt af regeringen.

Den fremlagte plan er i høj grad en kopi af den plan Blå Blok fremlagde i sidste regeringsperiode. Vi gætter på et par hundeslagsmål omkring Hovedvej 13, og så er det også et vink med en vognstang, at det københavnske projekt Lynetteholm, ikke er nævnt med et eneste komma. Regeringen ønsker ikke at blive fedtet ind i et tvivlsomt projekt, der allerede er under voldsom beskydning.

Til gengæld synes det sikkert, at første spadestik der tages, peger i retning af Kalundborg, mens borgmesteren i Hillerød også kan glæde sig til at få motorvej til døren, mens alt andet i realiteten er til forhandling.