Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. May '20 16:15 by Jørli Petersen

Berlingo d. IV

Toyota er nummer sidst til at sende en Berlingo søster på markedet, men prismæssigt lander man i midten, mens forhandlernettet og ikke mindst forhandlernes gode navn og rygte, er en klar nummer et.

Toyota har været lige ved og næsten flere gange, men de fleste gange har det været en kollegial slæde, der kom på tværs, som igen er efterfulgt af en Corona-slæde, men nu er Toyota langt om længe blevet klar til at sende deres nye ”slæde” ud til forhandlerne, og som vi tidligere har beskrevet det, er der tale om en dobbelt nyhed, som står klar til salg ved månedskiftet maj/juni.

Vi har i dagens festlige anledning kaldt nyheden for Berlingo d. IV, selvfølgelig inspireret af fortidens kendte betegnelser, men Toyotas nye model får navnet Proace City, og er bilen beregnet til hvide nummerplader, får nyheden tilnavnet Verso, mens Proace City er navnet på den nye varebil, som både kan kaldes Årets Varebil i Danmark indtil en ny er kåret, samtidig med Toyotas nye Verso er nummer fire i rækken af helt identiske bil fra den oprindelige Citroen fabrik i Vigo, i det nordvestlige Spanien.

Topmodellen af Proace City med efternavnet Verso, fås med plads til syv. Rigtig god plads kan vi tilføje.

Når Toyota har været sat bagerst i køen, skyldes det med stor sandsynlighed kollegiale hensyn. Det har været tydeligt fra dag et i samarbejdet mellem PSA og Peugeot, at Toyota spiller først tredje, og nu violin nummer fire, fordi Opel er hentet ind fra højre.

Dermed er den tidligere solo Citroen Berlingo også blevet til Peugeot Partner, Opel Combo og nu Toyota Proace City med og uden Verso, og mens de fire bilmærker, hvoraf de tre har samme danske importør, har helt ens biler, skal slaget om købernes gunst udkæmpes på en helt anden slagmark.

Toyota står som udgangspunkt stærkt, fordi man har en godt og solidt forhandlernet. Toyota er kendt og hos konkurrenter berygtet for deres service og deres garanti, som i mange tilfælde strækker sig noget ud over de officielle tre år, og målt på kundetilfredshed, har Toyota ligget i top i snart mange år.

Det er denne organisation, som samtidig med skarpe priser og et muligt andet sikkerheds- og udstyrsniveau, dukker op som den fjerde spiller med samme bil, og det første glimt af Toyotas valg placerer Proace City nogenlunde i midten, samtidig med Toyota henter det fulde modelprogram, fra den mindste søster-Berlingo med 75 HK til den topudstyret med 130 hestes diesel, 8-trins automatgear og alt hvad den spanske fabrik kan byde på af sikkerhed og udstyr.

Dyrest af de fire er netop nu Peugeot, der har en listepris på 105.000 kr før moms for den billigste Partner, som ikke kan fås med mindre end 102 HK, og det giver selvfølgelig pluspoint til Peugeot.

Citroen ligger i bund med pris. Den originale Berlingo med 75 hestes diesel og trist 5-trins manuel gearkasse koster 90.000 før moms, Opel forlanger 93.000 kr før moms for samme model, mens Toyota vælger den helt runde pris på 100.000 kr før moms, før de fire mærker begynder at finde rabathæftet frem fra øverste skuffe i skrivebordet, for ingen varebil sælges i dag uden rabat, og det samme gør sig også gældende for personbiler.

Peugeot ligger som udgangspunkt også i top med prisen på Rifter, som bilen hedder, når Peugeot sætter hvide nummerplader på en Berlingo. Peugeot forlanger 219.000 som udgangspunkt, mens Citroen kan nøjes med 195.000 kr for samme bil, som også har 102 hestes diesel. Det er kun Berlingo Van, der kan fås med sølle 75 HK.

Toyota har igen valgt den runde pris på 200.000 kr for en 5-sædet Verso, som også kun fås med mindst 102 HK, når bilen skal køre med hvide plader.

Toyota sender deres type Berlingo på gaden ved udgangen af maj måned, hvor Proace City skal dyste med tre konkurrenter, mens model Verso med hvide plader kun har to identiske konkurrenter. Opel Combo fås ikke på hvide plader i Danmark.

Pin It on Pinterest