Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. June '22 20:41 by Jørli Petersen

Bilen i midten

Peugeot er løbet tør for gode numre i 3-rækken, så den nye topmodel i 308-rækken har fået navnet 408.

Peugeot 408! Kendere af Peugeot vil nok blive lidt forvirret, for hvad sker det hos det franske mærke? Er det 508 det træder et skridt ned, er det en ny 508, eller er det en helt ny model, der skal lande midt i mellem 3- og 5-modellerne.

Det sidste er mest rigtigt. Peugeot 408 er en anderledes type 308, som er ved at rulle hele det nye modelprogram ud, og 408 er toppen af 308-programmet, endda med et andet navn, men Peugeot kalder nyheden for en topmodel i C-segmentet, og C er netop 308 rækken, der består af alle de kendte modeller med enten et eller to nuller.

408 får debut i starten af 2023, og bliver på den måde den berømte rosin i modelprogrammet. Bilen får en pæn stor akselafstand på 280 cm, som er noget længere end det vi typisk finder i en C-segment bil, Peugeot har også forsøgt at give et lidt højere udtryk, man forsøger at give noget cross-over stil til ny 408, som ifølge Peugeot bliver den mest rummelige C-segment bil fra Peugeot til dato.

Det sidste må stå for Peugeots regning indtil videre, men hvis vi skal tale om overraskelser fra den nye 408 må det være, at der indtil videre ikke er udsigt til en traditionel 408 med benzin eller dieselmotor.

Masser af assistentsystemer bliver mulige på ny 408, men vi ved ikke hvad der bliver standard.

De to første skud fra 408 bliver begge med plug-in hybrid, og dermed kan Peugeot klare to mere afgiftslette udgaver af den nye top C’er.

Begge varianter er kendt teknik, det er begge med 1,6 liters benzinmotor tilsat en gang el-motor, i topversion hedder det 180 benzinheste og en max effekt på 225 HK, mens den billigste udgave nøjes med 150 HK og en max ydelse på 180 HK.

Vi har ikke noget der ligner prisoplysninger på den nye 408, og vi kan ikke engang finde noget sammenligneligt, for der er øget afgift på plug-in biler efter nytår. Som tommelfingerregel skal man regne med en prisstigning alene p.g.a. øgede afgifter på 20.000 kr. Dertil kommer alle de andre prishop, som sender alle priser i vejret i sommeren 2022.

Coupe, cross-over eller bare anderledes. Peugeot forsøger sig med noget nyt.

Pin It on Pinterest