Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

22. April '21 17:57 by Jørli Petersen

Bilen i midten

Cupra Formentor er både GTI, familiebil og meget andet. Og netop derfor er den ikke noget der er helt 100 procent ægte.

Cupra var oprindelig en afdeling hos Seat, der lavede særlige dele til motorsport. Senere blev det også en modeltype, en slags spansk VW GTI, og i 2018 blev Cupra så et selvstændigt bilmærke, som kan tænkes på flere måder.

Dels som sporty biler, men det er også nærliggende at lave lidt kasse- eller CO2 tænkning, for små bilmærker har mere lempelige regler for CO2 med tilhørende bøder til EU og den slags grimme ting, og når man som Seat udskiller de skrappeste modeller, opnår man både en fordel til de sporty, ligesom man ikke belaster regnskabet i det selskab, der hedder Seat.

På den måde placerer Cupra sig lempeligt i smult vande, og det er ganske praktisk, for Formentor VZ er den skrappeste af de skrappe hos nydannede Seat og Cupra, men Formentor er samtidig en bil i midten.

En bil der er hverken / eller som type, den har en udvendig højde, der lægger sig mellem en type SUV og en klassisk Leon, pladsmæssigt er den også i midten, og så leverer Cupra Formentor en mængde spegede indtryk, som om Cupra ikke rigtigt ved hvad de vil med en ellers meget sporty bil.

Ønsker de at lave en rigtig barsk GTI, eller ønsker de at lave familiebil med komfort og bunkevis af sikkerhedssystemer?

Fri os fra fup

Som sagt er Formentor lidt af en rodebunke, som gør den mere end vanskelig at sætte i bås. Det helt oplagte er selvfølgelig at kalde den for ultra sporty bil, permanent træk på alle fire, 310 potente heste, 400 Nm der kommer ret tidligt, og en ganske godt fungerende 7-trins gearkasse af typen DSG siger mere end så meget andet. Hvis vi så tilføjer 0-100 under fem sekunder og en elektronisk begrænset tophastighed på 250 km/t, bør den være hjemme, og så alligevel ikke, når man sidder bag rattet.

To vigtige runde knapper. Den ene er fejlplaceret, den anden lukker op for fest og ballade.

Værktøjskassen eller smykkeskrinet. Uanset hvad, kan man skrue op for hele 310 HK.

I Cupra Formentor VZ er man herligt fritaget for at bøvle med en eller anden form for el-drift. På den måde er Formentor den ægte vare. Kæmpe plus til Cupra.

Når man trykker på startknappen, får man den velbagte lyd af sprød motor, men selv her, er der falske toner i klaveret. Når man henter den ægte sportslige lyd vis en en gang trykknapper, er det ikke udstødningen, der begynder at lyde rigtigt, det er falske toner fra bilens akustiske system, så rigtig lyd fra bilen – nej, og på den måde er der flere forhindringer, før vi lander med den rene uforfalskede vare, som vi valgte at køre uden den falske motorlyd.

Undermenuer

To knapper både dominerer og falder i øjnene, når man sætter sig ind i en VZ. Den ene er rent lir’, det er en startknap, som i bedste Alfa-stil er placeret i rattet, og det er faktisk irriterende, for hvem siger, at rattet er placeret på samme måde efter hver parkering, så pludselig sidder start/stop knappen et helt andet sted.

Her kan man designe sin egen type GTI, og det er her man fjerne fup-lyd fra bilens højttalere.

Her skal man ind alt for tit. Det er her man slår ESP/ECS fra.

Den næste er til gengæld logisk. Når man trykker på den runde til venstre med Cupra logo, skifter man stil fra såkaldt normal til sporty og meget sportsligt, og her er en knap der aftvinger respekt. Der sker noget, når man skifter fra ”normal” til næste trin, så ved tryk på en enkelt knap, er man et skridt nærmere den herlige blå bilhimmel, indtil et irriterende sikkerhedssystem igen begynder at drille, og det er ikke sådan lige at klikke fra.

En antydning af diffuser, men den har ikke den store betydning for bilen.

Formentor VZ er udstyret med en voldsomt irriterende linjevogter. Det er ikke kun en lille påvirkning i rattet, det er et solidt hiv, som man skal kæmpe imod, hvis man ønsker at holde den udstrukne kurs, og hvor sporty eller GTI-agtigt er det?

Førerpladsen er lidt af hvert, mens betjening af automatgearet enten sidder bag rattet, eller er en beskeden VW-kontakt i midterkonsollen.

Det bliver værre endnu, for skal det kobles fra, skal man ind i den store midterskærm, der skal trykkes undermenuer og on/off knap, først derfra kan man slippe for flere af de dumme tiltag, der skal give mere ”sikker” kørsel”, og hver gang man starter bilen, skal man forfra igen. Igen en gang undermenuer der skal trykkes på. Voldsomt ulogisk for en ægte GTI.

Find din indstilling

Man har også mulighed for at lave sin helt personlige profil. Det var her vi fjernede den falske lyd af sporty bil, men det er også her, kan man indstille lige den type GTI man bedst kan li’, og her er fidusen, at man kan skifte mening, finde noget andet og bedre, ændret lidt efter årstid og vinter/sommer vilkår, for når vi kommer helt ind til stålet, er der faktisk gemt en rigtig veltrimmet og meget velkørende GTI i denne Formentor VZ, hvor vores bekymring helt fra start var den 7-trins DSG gearkasse, en automatkasse af typen dobbeltkobling, men også en såkaldt tørkobling, hvor den 6-trins DSG’er våd, og en tør kobling med mindre plads mellem de enkelte plader i gearkassen er eller har være mere sårbar end den 6-trins våde, men alt fungerede perfekt under test af bilen, som kræver en del kendskab, inden man får lukket for alle de elektroniske indgreb fra bilens alt for mange sikkerhedssystemer.

Sæderne lugter mest af sporty bil. Ingen nakkestøtter og ganske god sidestøtte.

Man kan afbryde eller lukke ned for det man kalder for ESP systemer, men man skal være ihærdig. Sådan en gang anti-spind og kontrolsystem er opbygget i flere lag, og når man trykker ”ESP-knappen” i bund, går man måske kun et par lag ned i systemerne, det er sjældent man kan lukke for alle, men til sidst fik vi den ægte Formentor VZ, en bil, hvor vi ikke oplevede indblanding i den valgte kørsel, for selvfølgelig skal en Cupra testes som det den er, en sporty bil, en bil i GTI-klassen, og vi kan berolige alle nye fans, den er god nok, det er en bil i den ægte GTI klasse, vi er særdeles begejstret for både motor, punch i næverne, opsætning af undervogn og ikke mindst styring, når vi har bilen i den indstilling vi foretrækker.

Formentor vil helst have 98 oktan, og det kan anbefales.

Om Formentor VZ så er bilen i toppen af sin klasse, der både indeholder Ford, VW, Alfa og Renault, er nok mere et åbent spørgsmål.VZ har kvaliteter vi giver rigtigt mange point. Motor og styring. Til gengæld er bilens øgede højde et klart minus. Når man laver en højere bil, flytter man også bilens tyngdepunkt, samtidig bør det nævnes, at testen blev afviklet på vinterdæk, et sæt gode sommerruller vil sikkert give en mærkbar forbedring, men tyngdepunktet kan ikke flyttes, så vi venter lidt i spænding. Mon der kommer yderligere en skrappert fra Cupra, måske noget kompakt 3-dørs med kortere akselafstand, eller måske noget lavere 5-dørs agtigt med udgangspunkt i Leon, vi kan altid håbe.

Cupra Formentor VZ

Pris: fra 459.987 kr

Højere end andre biler i GTi klassen, men også med masser af rå power, en ganske fornuftig pris og alt for mange sikkerhedssystemer.

Pris for testbil: 474.220 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

7 aut type dop-kobling

310 HK v. 5450 o/m

400 Nm v. 2000 o/m

0-100 km/t: 4,9 sek

Tophastighed: 250 km/t

Forbrug: 11,8 km/l

Kørevægt: 1644 kg

Totalvægt: 1513 kg

Trailer: -/1800 kg

CO2: 192 g/km

Pin It on Pinterest