Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. October '15 18:34 by Jørli Petersen

Bilen uden chance

Det kaldes kun et face-lift, men det er et de bedste i mange år, og det er bilen eller mere korrekt – motoren på 2,3 liter, som for alvor giver positivt udslag på Renault/Opels nye motorteknik med to turboladere forbundet lige efter hinanden.

Navnet på det vi kalder bilen uden chance, er Opel Movano. Renault har selvfølgelig en tilsvarende, men hverken Opel eller Renault ønskede at lade den store og frisk opdaterede kassevogn dyste med alle de andre nyheder, og set i bakspejlets ulidelige klare lys, er det logisk.

Måske er det lige så logisk, at det har været lidt af en opgave af få fingre i en bil vi kunne få lov at teste i fred og to, og nok engang får vi en nagende mistanke. Hverken Movano eller den tilsvarende Renault skulle stjæle stemmer eller skygge for det de to mærker mener er årets helt store nyhed, den nye Vivaro og/eller Trafic.

Summa summarum

Vi skal gøre denne test ualmindelig kort, frem for at trætte læseren med lange forklaringer om hvorfor Movano er så god som den er. Ret beset og med alle plusser og minusser lagt sammen, er Opel Movano tidens bedste bil i den tunge klasse.

Motor, lasteevne, fire længder, tre højder, mulighed for baghjulstræk og totalvægt op til 4500 kg giver mange plusser i karakterbogen, men hvis vi samtidig lægger kabinens mange fordele til regnestykket, ender vi med Movano på toppen af kransekagen.

P1090841

Indrømmet, sædet er ikke standard, men pokkers behageligt hvis man skal tilbringe mange timer i bilen hver eneste dag.

 

 

Ingen laver efter vor mening en bedre kabine. Uanede mængder af aflæggeplads, fornemt udsyn, gode spejle, flere strømudtag er på plads, og nok så vigtigt, intet er placeret så det generer for hinanden i daglig brug, og så er det ikke noget minus, at gearskiftet er letgående og ganske præcist, og koblingen er nogenlunde let at holde i bund, når man holder i en lang og træls kø.

2,3 motoren

Dagens store varebiler er gået på skrump i maskinrummet. Opel Movano holder fast i 2,3 liters, og så tilsætter man to turboladere til maskinen. Vi er lidt forsigtige med at kalde det bi-turbo, ikke fordi det er forkert når der er to, men det handler mere om konstruktionen. De to turboladere sidder direkte efter hinanden og betjener således de samme cylindre, og teknikken er den samme som på Vivaro/Trafic med 1,6 liters motorer, hvor vi har været forsigtige med alt for vild og voldsom begejstring.

Med 2,3 liter fungerer det. Nu er der kommet kubik bag de to blæsere, og det giver et solidt træk fra helt lave omdrejninger, og et konstant højt træk frem til 3000 omdrejninger.

Vi skal beklage, at Opel og Renault ikke ønskede at lade de to moderniserede biler møde konkurrenterne, herunder Vivaro og Trafic. Efter vor mening, kunne de store modeller have sat de små i skyggen, men det pudsige er, at der er en nummer tre i hele regnestykket.

Nissan NV400 er identisk med de to gemte nyheder, og Nissan har ikke haft mulighed for at deltage på grund af for sen ankomst til Danmark, men de kan være med næste gang, der er kåring af Årets Varebil i Danmark, og det vil både være en fest, hvis Nissan ønsker at deltage, og vi gætter på Nissan NV400 kan skabe kaos blandt næste års kandidater.

 

Opel Movano 2,3 160 kort:                            

P1090845

Pris: fra 213.460 kr excl moms

Billigste kassevogn: 190.258 kr excl moms

Motor: 4-cyl række 2,3 l. dobbelt turbo

Tophastighed 161 km/t

163 HK v. 3500 o/m

360 Nm v. 1500-3000 o/m

ECE-snit 163 HK 14,7 km/l

Køreklar vægt fra: 1881 kr

Max lasteevne til 3500 kg: 1535 kg

Max trailer: 2500 kg

Max trailer baghjulstrukket: 3000 kg

Pin It on Pinterest