Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. August '23 10:36 by Jørli Petersen

Biler som oplevelse

Det bliver det nye danske centrum for klassiske biler, med alt til faget hørende, når Classic Car House åbner midt i august.

Hvis du keder dig på Frilandsmuseet i Lyngby, kan du fra lørdag den 19. august forsøge dig på den anden side af gaden, -det sted hvor der tidligere var et landbrugsmuseum. Stedet er nu forvandlet til et stort og meget anderledes centrum for biler. Især for biler af lidt ældre dato. Klassiske biler.

Derfor er navnet på det nye bilmekka Classic Car House, det var været tre år undervejs med en uventet voldsom ombygning af det gamle museum, og bygningerne har i perioder pænt sagt set meget triste ud.

Det er bilmuseet, der er nerven i det nye klassiske bilmekka, og de har meget andet end gamle Tekno-biler.

Det er nu ændret til noget ganske andet. Centrum for det hele er et museum med klassiske biler, første udstilling af mange kommende, er en skøn blanding af meget forskellige biler, fra de helt store til de meget små, fra de meget billige til de meget dyre, de kendte og de næsten ukendte, og selvfølgelig er der også sjældne og kostbare biler på udstillingen, der også rummer to mindre særudstillinger med særligt fokus på biler før 2. Verdenskrig og en udstilling omkring Le Mans i 100 år.

Vinteropbevaring af din egen klassiske i de bagerste bygninger, hvor der også er værksted til reparation, forbedring eller opdatering.

Udstillingens topnummer kan være en meget sjælden Bugatti, en bil som i øvrigt er gået igen i alt materiale om tilblivelsen af Classic Car House, der også rummer bilhandel, – og nej, det er ikke en Peugeot forhandling, selv om ejeren af Classic Car House er K.W. Bruun, der som bekendt startede med netop Peugeot i en forretning nabo til Østerbro Station, det er handel med klassiske biler, og gider man ikke handle, men leder efter et sted til at gemme sin egen klassiker væk i den danske vinter, er der også bygget et større hus til både opbevaring under gode forhold, ligesom man kan være heldig at få repareret klassikeren på det tilhørende værksted i løbet af vinteren.

Det nye centrum for klassiske biler i Danmark.

Når det hele bliver lidt rigeligt, kan man lægge vejen forbi den nye restaurant, – eller Diner, som K.W. Bruun ynder at kalde stedet for vederkvægelse, og er man den helt store bilnørd, eller måske en virksomhed, der mangler et nyt sted til et event, er der også lokaler til både private bryllupper og firmafester.

Super klassiker i den helt dyre ende. Bugatti. Bilen er med stor sandsynlighed den mest eftertragtede i Classic Car House, og det ligner en permanent beboer, sammen med en række andre spændende biler, som K.W. Bruun har haft holdende i diverse parkeringskældre.

Pin It on Pinterest