BMW gør-det-selv

BMW planlægger fem nye batterifabrikker. Alle bliver placeret i umiddelbar nærhed af de steder, hvor der skal bygges el-biler, og alt peger på nye tyske arbejdspladser.
Der er flere typer signaler fra BMW i begyndelsen af 2025. Det nye mix af signaler kan tolkes som om man fra hovedkontoret i München, har set godt og grundigt på salgstallene, især de faldende salgstal og prognoserne for salg af el-biler de kommende år, for hvis man ser de internationale kampagner fra BMW, er det ikke længere ellerter, der er i forreste række, det man ser tydeligst fra BMW, er reklamer for PHEV eller plug-in hybrid.
Senest er det bemærket ved VM i skiskydning og under den løbende world-cup serie, hvor BMW i årevis har været storsponsor. Her har man brugt bunkevis af reklamekroner på at markedsføre BMW’s el-biler, men nu står der plug-in hybrid på det glade budskab.
Alligevel har BMW tro på en fremtid med el-biler under en eller anden form. Biler på brint skal også bruge batterier, dog i voldsomt mindre omfang end den rene batteribil, men uanset hvad, er der nu lagt op til en helt række nye batterifabrikker til BMW’s el-biler, og BMW vil selv.

De nye fabrikker skal bygges batterier af en helt ny og meget bedre type. Mere energi og kortere ladetid på samme mængde plads.
De nye fabrikker er primært placeret i Tyskland. Man holder produktion af batterier tæt på de steder, hvor der skal bygges biler, der bruger batteri, og her har BMW for nogen tid siden oplyst, at man stopper med at producere almindelige benzin- og dieselbiler i München, som i fremtiden udelukkende skal bygge el-biler.
De nye batterifabrikker er mere end bare batterier. Det er samtidig batterier af en ny type, en mere cylindrisk og kompakt type battericeller, en type batteri der både kan indeholde mere energi, ligesom den nye type har kortere ladetid, og så går BMW endnu et skridt i den bedre retning, for det man kalder Neue Klasse og sjette generation, er batteriteknologi af typen 800V, og det giver endnu flere og bedre muligheder end den nuværende 400V platform.
Selv det vi kalder verdens til dato bedste el-bil, BMW i5, benytter 400V system.
BMW siger ikke noget endeligt om hvornår? Man siger heller ikke, hvornår de i alt fem nye batterierfabrikker står klar, – eller hvilken fabrik der bliver den første, men det vi lægger mærke til er, at BMW fortrinsvis holder sig til Tyskland, selv om man bygger biler i otte lande, herunder Kina, som ikke ser ud til at få en af de nye batterifabrikker. Måske fordi kineserne så nupper den nye viden fra BMW, – men vi gætter bare.
Det er også værd at bemærke, at der ikke ser ud til at blive placeret en batterifabrik i USA, hvor BMW også bygger biler, heller ikke i Mexico, så den første skitse af det store batteriprojekt ligner noget rent tysk.
Og de nye batterier betyder plus 30 procent i rækkevidde. 30 procent hurtigere opladning, en mere intelligent batteristyring, og så oplyser BMW, at man i fremtiden vil benytte to typer el-motorer. En synkron og en asynkron.
BMW har heller oplysninger om pris og de nye batteriers betydning for prissætning på fremtidens el-biler fra BMW, men her er det Kina, der styrer markedet. BMW kan ikke tillade sig at være væsentlige dyrere med batterier, end det man kan hente fra Kina, så mon ikke det hele er timet og tilrettelagt i bedste Olsen-stil.

Den nye type batteri skal bruges af fremtidens nye el-biler fra BMW.