Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. October '20 20:33 by Jørli Petersen

Børnenes Zoe

Renault rykker ind i Legoland, og Legoland rykker ud til landets Renault forhandlere, med Legolands Trafikskolen, som nu har skiftet navn til Renault Trafikskolen.

Børn og Legoland er to ting der fungerer rigtig godt sammen, og det fortoner sig i det store uvisse, hvor mange børn der gennem de seneste 50 år har fået deres første ”kørekort” i Legoland.

Den ide bliver nu gjort endnu mere aktuel. Elbilerne i Legoland kommer ikke til at stå alene, verdens største producent af el-biler, Renault koncernen, er rykket ind i Legoland med deres elbiler, og Legoland og Renault trækker nu på samme hammel.

Formålet er selvfølgelig at lære børn at færdes i trafikken, lære kommende bilister alle de grundlæggende regler, og selvfølgelig skal så mange børn som muligt, også have deres første ”kørekort” i Legoland. Og nu bliver det lidt lettere.

I bedste Corona stil kan alle børn i alderen 6-13 år forsøge at tage et kørekort, og man kan klare det meste lokalt.

Hovedrollen i den nye trafikskole spilles af Zoe, der er den mest producerede el-bil netop nu i Europa.

Teoriundervisningen kan øves hjemme bag skærmen med far og mor, og når man har været igennem teoriprøven og bestået selvfølgelig, kan man tage en tur til den lokale Renault forhandler, hvor man skal aflægge den praktiske prøve.

Alle landets Renault forhandlere deltager i det nye Legoland program, og der bliver afholdt arrangementer, hvor familiens yngstse kan få udstedt et ”midlertidigt” kørekort, som kun har et enkelt lille minus, -det er ikke det 100 procent rigtige Legoland kørekort, men hvis vejen falder forbi Legoland, bliver kørekortet selvfølgelig udskiftet med et helt rigtigt et af slagsen, og det helt rigtige Legoland kørekort, er selvfølgelig det kørekort, der er udstedt i selveste Legoland.

Hvis du vil hjælpe og underholde familiens yngste med trafik og øvelser med den moderne el-bil, kan du klikke på dette link, og ta’ en tur i Zoe’s elektriske verden.

https://www.fremtidensbilister.dk/

Tre nye modeller med en eller anden form for el, markerer Renaults indtog i Legoland.

Pin It on Pinterest