Bommen skal op

Bommen er nede, – ingen kommer igennem. Sund & Bælt vil have betaling før du kan køre over, men hvad sker der, når Sund & Bælt ikke kan opkræve betaling?

Når Nets er nede, er bommene nede. Det trafikale kaos omkring broen over Storebælt er åbenlyst, når der er rod i betalingen, og hvad gør man hos Sund & Bælt? Man gør som tidligere tragikministre, sætter alt det med penge højest, og det er åbenbart ikke gået op for de livstidsansatte i Sund & Bælt, at de arbejder i en samfundsvigtig funktion.

En bro der binder Danmark sammen. En bro, der har betalt sig selv for snart mange år siden, men også en bro, der er nært knyttet til brudte politiske løfter, for vi skal ikke dykke så dybt i historiebøgerne for at se, at broen over Storebælt blev bygget med det løfte, at når denne store nationale gang infrastruktur var betalt, ville det blive gratis at benytte broen.

Lørdag den 19. juli var der kaos på broen. Det var ikke Sund & Bælt, der havde rod i systemet, det var en af deres ”forretningspartnere” – en underleverandør, for Sund & Bælt har hægtet sig meget tæt sammen med Nets, der står for betaling af langt de fleste overfarter.

Men når Nets går ned, – hvad gør man så? Ja, man lukker da i princippet for systemet. Nogle af funktionerne virkede som altid, man kunne betale i klingende mønt, man man kunne ikke komme frem til betalingsanlægget, så i princippet var broen sat ud af spil.

Vi vil overveje vor fremtidige procedure, lyder det efterfølgende fra Sund & Bælt, for ved Storebælt er det pengene først, ellers kommer du ikke over, og det er uanset hvilke funktioner, der er sat ud af spil, som følge af den manglende funktion.

Der var panik, der var selvtægt, der var pænt sagt det hele omkring broen, personalet havde gemt sig i det store kontroltårn, men ingen har trykket på knappen, så bommene gik op, og trafikken kunne glide uden hensyntagen til kroner og øre på den allerede betalte bro.

Lørdag den 19. juli var en alvorlig lektion til Sund & Bælt. Broen var ikke lukket af sikkerhedsmæssige hensyn, det var slet og ret noget internt der lukkede ned for funktionen, det var familier der ikke nåede frem til begravelse, bryllup eller andre vigtige møder eller aftaler, det eneste der kan virke formildende må være, at det netop var en lørdag midt i feriesæsonen, så hovedparten af de ramte var også ferieramte, men derfor er proceduren hos Sund & Bælt alligevel helt forkert.

Vi har gentagne gange hørt tragikministre gennem tiden sige noget forfærdeligt vrøvl om den faste forbindelse, og historisk har netop trafikministeriet været en slags parkeringsplads for fjolser.

Vi kan i flæng nævne Magnus Heunicke, Pia Futtog (Dyhr), Bjørn Westh og Jacob Buksti, men værst af alt var måske Sonja Mikkelsen, som i ramme alvor udtalte, at hvis ikke man satte billetprisen op på Storebælt, ville broen går fallit.

Det værste var, at hun troede på det hun selv sagde.

Nu ligger den varme kartoffel hos den nuværende katastrofe i ministeriet, Thomas Danielsen. Endnu en minister med manglende kapacitet, men det er ham, der nu skal instruere Sund & Bælt om, at når det ikke fungerer hos Sund & Bælt, og det ikke er relateret til sikkerhed for trafikanter, skal bommen gå op, så trafikken kan afvikles uden problemer, indtil Sund & Bælt kan vende tilbage til normal virke, og normal virke er i dag, at kradse ekstra penge ind i statskassen, -en kedelig procedure, der blev iværksat officielt af Helle Thorning-Schmidt, for at få en finanslov til at falde i hak.

Det er svært at få øje på en talentfuld og effektiv trafikminister gennem tiderne, og det er overladt til den nuværende, Thomas Danielsen, at instruere Sund & Bælt om, at når de har rod i egne systemer, så lukker man op for trafikken. Bommene skal op.