Argyll var et skotsk bilmærke, som producerede biler fra 1899 til 1932. Det var Alex Govan, som stiftede The Hozier Engineering Co i 1899, som byggede den første Argyll Voiturette, som var kopieret fra Renault. I 1904 skiftede man navn til Argyll Motors Ltd. men i 1908 likviderede selskabet. Produktionen blev genoptaget i 1910. Det menes at sidste Argyll blev bygget i 1928, selv om man først lukkede officielt i 1932. Argyll navnet blev genbrugt fra 1976, hvor sportsvognen Argyll GT blev præsenteret. Produktionsmodellen havde debut i 1983, men salget svigtede, og Argyll lukkede for anden gang i 1990.