Austin-Healey var en engelsk producent af sportsvogne som blev etableret i 1952 som et joint venture mellem Austin delen af British Motor Co og Donald Healey Motor Co. I 1966 slog British Motor Co. sig sammen med Jaguar, og dannede selskabet British Motor Holdings, i 1968 fusionerede man med British Leyland, og Donald Healey forlod selskabet, og flyttede til Jensen, som havde lavet karrosserier for Austin Healey siden 1952. Austin Healey forblev i produktion indtil 1972, hvor den 20 årige aftale mellem Healey og Austin udløb.