Hindustan Motors er en indisk bilproducent grundlagt i 1942. Hindustan var i en årrække Indiens største bilmærke, og er især kendt for en licensproduceret Morris Oxford Serie III årgang 1956. Den første indiske kopi af Morris Oxford blev solgt under navnet Ambassador, og kørte af samlebåndet i 1957. Bilen forblev i produktion indtil 2014.