Preston Thomas Tucker havde en bred erfaring fra flere bilfirmaer og produktion af fly, inden han skabte selskabet Tucker Corporation. Hans mål var et producere en moderne bil, og i årene efter 2. Verdenskrig, var der stilstand blandt de store bilfirmaer i USA, som ikke havde præsenteret en nyhed siden 1941. Tucker gik i samarbejde med andre mindre producenter, bl.a. Studebaker, og skabte bilen Tucker 48, som kom på markedet i 1948. Bilen fik senere tilnavnet Torpedo. Tucker havde arbejdet på bilen i 15 år, og den havde en del nyheder, som i dag er almindelig brugt på biler. De store selskaber så Tucker som en alvorlig konkurrent, og efter en beskyldning om svindel med aktier, lukkede Tucker lige så hurtigt som det blev skabt. Tuckers produktion af biler stoppede i 1949.