Brint inden 2030

Toyota er frontløbere med brint, og vi kan ærgre os over, at en Hilux på brint ikke kan finde anvendelse i Danmark.
Hvis man skal følge den beslutning, der er taget i EU, skal der inden år 2030 være en brint-tankstation for hver 200 km i hele EU.
Beslutningen tager udgangspunkt i de åbenlyse mangler, der er ved at store lastbiler skal køre på el. Ved at køre med almindelige forbrændingsmotorer på brint eller ved at benytte den såkaldte fuel-cell, kan man undgå de store, tunge batteripakker, de mange timer i ladestationen og ikke mindst holde lastbilernes lasteevne hvor den er i dag, men det kræver selvfølgelig, at det er muligt at tanke brint på køretøjerne, og det ser lysere ud rundt om i Europa, hvor der bygges tankanlæg til brint, mens det står på nul nye anlæg i Danmark, efter at have været førende i hele Europa.
Et nyt tiltag skal gøre det endnu lettere og ikke mindst billigere at både køre på brint, men også gøre det billigere at bygge et helt nyt system til brint.
Senest har Toyota indgået et nyt partnerskab med Hydrogren Refueling Solutions og energiselskabet ENGIE, der er et fransk selskab, og hvis vi bladrer lidt i bogen, der handler om nyt om brint, ser det ud til, at den primære udvikling er koncentreret i Frankrig.

EU har smidt pænt mange offentlige midler i brint og ikke mindst udbredelse af brint i hele EU.
Det nye samarbejde sikrer udbygning af en ny type brintstander, som er både hurtigere og ikke mindst billigere at producere end de kendte tankanlæg. Samtidig benytter man samme type hane eller dyse til tankning af samtlige typer køretøjer, fra den tungeste lastbil til den mindst personbil, selv om der går nogle år, før vi for alvor ser små personbiler, der kører på brint på de europæiske gader og veje.
Det nye system betyder, at en 40 ton lastbil kan tanke brint til en strækning på 600 km på otte minutter. Ønsker man at tanke til 900 km, gøres det på 12 minutter, mens en almindelig personbil kan tankes fra helt tom til fuld på fem minutter eller mindre.
EU nøjes ikke med at sætte mål for udbygning af brintanlæg, man støtter også udbygning og udvikling af udstyr direkte, og det nye system har nydt godt af EU-midler, og dermed også af danske skattekroner.
Der er flere brintbiler på vej. Også personbiler, men nærmeste nyhed ser ud til at blive en Opel Vivaro på brint. Samme bil dukker op med Peugeot-skilt for og bag, mon ikke den også bliver lanceret som en Citroen, men det store gennembrud for brint, kommer fra oven, – det er nærmest som at gå til højmesse en søndag formiddag.
Det er de tunge køretøjer, der baner vejen for brintteknikken. Næste skridt er de varebiler, der kører mange kilometer, eller kører med tunge trailere, og derfra kommer personbiler med brint, og igen starter man med de store biler, mens den lille bil ser ud til at hænge i den store usikkerhed. Det kan ligne en naturlig opdeling af el til små bybiler, og brint til alt andet.
En tidligere udmelding fra Renault lød på, at tilpasningen starter med de tunge køretøjer, derefter varebiler, mens personbiler på brint ser ud til at slutte i den størrelse vi kender som Renault Megane og Kangoo, men vi kan ikke nævne Renault og brint uden også at konstatere, at det franske mærke ser ud til at være gået i stå omkring brint. Der sker stort set ikke en disse. Det er nærmest som et dansk politisk forlig. Man fejrer forliget eller nyheden, – og så sker der ikke mere.

Ved OL i Paris sidste sommer, viste Toyota det fulde program med brintkøretøjer på brint i praksis. Også de tungeste lastbiler. På billedet ses den nye brintstander, der både er hurtigere og ikke mindst billigere at fremstille.