Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

25. April '19 09:01 by Jørli Petersen

Brint, lastbiler og Europa

Her er den, den nye amerikanske lastbil med navnet Nikola Tre. En helt ægte amerikansk truck beregnet til at køre fra kyst til kyst, men også til at lave helt om på europas syn på lastbiler. En lastbil på brint vil vende op og ned på begrebet lastbil. En næsten lydløs lastbil, varetransport med nul i partikler og CO2, og en helt ny type truckershow på landets dyrskuepladser.

Nikola One, Two og den helt nye model Tre er amerikanske lastbiler, som pludselig bliver meget aktuelle til det europæiske marked.

Mens amerikanske Nikola har bygget en helt ny gigantfabrik lidt vest for Phoenix, Arizona, har man talt om lastbiler med alternative drivmidler. Først har man arbejdet med lastbiler på ren el, men lidt senere kom man med den første plan om at bygge lastbiler, der kører på brint, og nu har man præsenteret model Tre, som er en ægte stor lastbil, hvor man for første gang nævner Europa som et helt naturligt marked for en lastbil på brint, og her kan Danmark pludselig blive et meget aktuelt europæisk begyndermarked for Nikola, når man har de første lastbiler klar i 2021.

Nikola Two, en anderledes type lastbil, der også kan køre som ren el-lastbil. Nikola arbejder udelukkende med el-drevne lastbiler til opgaver i nærområdet.

Årsagen til en hurtig dansk start for lastbiler på brint er to vigtige ting. Danmark er et land med begrænsede afstande. En ny organisation kan klare sig med meget få servicepunker, og så har Danmark allerede et meget veludbygget net af brintstationer, som gør det muligt at køre i hele landet.

Nikola Tre har allerede en ordrebog der tæller 800 lastbiler, der beskrives som klasse 8 nul-emission lastbiler.

Model Tre kan tankes på kun 15 minutter, den har en rækkevidde på 1200 km når vind, vejr, bakker og især nyttelast er optimalt for vogntoget, og der er heller ikke noget i vejen med resten af den store lastbils data.

Chaufføren råder over 1000 HK og 2700 Nm, så der er ingen problemer, når en Nikola One nærmer sig Skanderborg eller Slagelse på det danske motorvejsnet, og det bedste af det hele må være, at nyttelasten med en Nikola Tre er større end den er med en tilsvarende størrelse lastbil med dieselmotor.

Nikola bygger også rene lastbiler på el. Her holder man sig til mindre lastbiler, der er beregnet til lettere transport og distributionskørsel. Der er endnu ingen kendte planer om at eksportere disse modeller til Europa, mens de store modeller på brint er køretøjer med den teknik man kalder brændselscelle.

Området vest for Arizona består af sand, et ukendt antal kaktus, et gigantisk testcenter for Toyota og så den nye Nikola fabrik, som netop har bygget den første brint-tankstation beregnet til lastbiler. Den første af sin art i USA ifølge Nikola.

Det er kort fortalt en forbrændingsmotor der kører på brint. Denne motor tækker en generator, som igen producerer strøm til den eller de el-motorer, der findes i lastbilen. I Arizonas ørken taler man om lastbiler og stilhed. Brintmotoren i Nikola Tre skulle efter sigende være særdeles lydsvag, og elmotorerne afgiver kun en stille summen. En markant ændring fra dagens store dieseltrækkere.

Pris på en kommende lastbil på brint er ukendt, men Nikola taler om leasing og om faste aftaler for tilbagekøb ved bestemte kilometerintervaller, og det er også værd at bemærke, at et brint/elkøretøj har lavere driftsomkostninger end et køretøj med forbrændingsmotor. Med en enkel motorkonstruktion til forbrænding af brint, kan man holde serviceomkostninger på et absolut minimum.

Nikolas nye store langturstrækker med den næsten danske betegnelse Tre. En lastbil med 1000 HK, 2700 Nm fra stående start og større nyttelast end en traditionel dieseltrækker. Nikolas lastbiler kan også være køretøjer der er billigere i løbende vedligehold, og løbende udgifter og større nyttelast, er noget der kan fange de store vognmænds interesse. Dagens store lastbiler kan have lidt mere end 600 HK og i nærheden af 3500 Nm når det bliver rigtig giftigt.

Pin It on Pinterest