Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. June '20 20:02 by Jørli Petersen

Brød og smør

Denne udgave af Peugeot Expert er så meget gennemsnitsvare som det er muligt i 2020, men det er også standardbilen der er “bread and butter” for importør og forhandlere.

Hvis Peugeot skal sælges varebiler i store bundter, er det netop denne model, der skal pakkes og gøres klar til salg. Den lange Expert er den mest populære, mens det er lidt anderledes med motorpakken, her vil både lærlinge og svende helst have den skrappe udgave af Expert, mens leasingselskaberne og vel også mester holder lidt igen, så derfor er det model 122 HK, der er i søgelyset, og så kommer det nye og det hotte.

Den traditionelle kassevogn skal have automatgear, og der skal være en god portion luksus i tidens varebil. Hvis ikke disse to sidste ting er plads, kan mester risikere, at den eftertragtede svend finder en ny mester, som både holder bedre sommerfester, men også er lidt mere rundhåndet med firmabilen, for rigtigt mange biler af netop denne type, kører rigtigt mange kilometer til og fra arbejdspladsen hver dag.

Automatgear er ved at blive ufravigeligt i den typiske kassevogn, her er der fremgang, mens sæderne fortsat er noget skrammel.

Derfor er luksus, sikkerhed og ikke mindst siddekomfort vigtigt, og på det sidste område kniber det for Peugeot og de øvrige, der sælger samme bil på det danske marked. Peugeot Expert er ikke bilen med de bedste sæder, og det går rigtig galt, hvis man skal sidde i passagersiden, men Peugeot og de øvrige med samme bil har mulighed for at give skillerummet lidt ekstra hældning, det er et trick der udløser små underværker i kabinen, det bliver muligt at ændre på kørestilling et par gange i løbet af den lange transport, men det er sjovt nok ikke noget Peugeot gør noget stort nummer ud af. Man kan næsten se tvivlen i deres øjne, når man nævner det som en mulighed, – der går lige et sekund før der står OK i øjnene, og så kommer bortforklaringerne.

Alligevel, selve sæderne i Expert er ikke toppen af poppen i 3-ton klassen.

En kedelig fælde

Er 122 HK så nok, kan man naturligvis spørge, og svaret er nok lidt nedslående for landet mange farende svende. Ja, det er faktisk nok, der er ikke den afgørende forskel op til den store model med 177 HK, det lyder af meget med 55 HK ekstra, men moment spiller en større rolle end antallet af heste, og når man samtidig kobler en 8-trins automatkasse efter motoren bliver en stor del af de manglende hestekræfterne udlignet.

Plads til lange genstande er almindeligt, men stadig ekstraudstyr.

Vi sætter et godkendt efter motoren med 122 HK, og vi giver vor varmeste anbefaling til den 8-trins automatkasse, som er blevet det nye ”sort” blandt denne type varebiler. Vi kender automatgearet fra en lang række biler spredt ud over snart mange mærker, og i alle tilfælde har vi kun en anbefaling at sende efter den 8-trins, det eneste lille minus i forbindelse med Expert er måske et begrænset antal kilo til en eventuel trailer.

2200 kg for den størst mulige trailer efter en kassevogn med totalvægt på 3100 kg. Det er slet ikke godt nok vil mange mene, og det koster i omegnen af 300 kg på trailervægten at skifte til automatgear. I forvejen er trailervægten til Expert ikke noget der blæser håret tilbage, så et mindre antal tilladte kilo med automatgear er selvfølgelig ærgerligt, og vi opfordrer PSA til at se nærmere på den samlede pakke.

Klassisk varerum med bund og beklædning er ekstraudstyr fra en underleverandør.

Køremæssigt har vi trasket rundt i Expert og kolleger snart mange gange. Expert har vundet de titler, der eftertragtes af producenterne, nu skal frugterne høstes i form af salg i stakkevis, og i Danmark er det Peugeots importør der bestemmer, hvilen af de tre PSA-mærker, der skal have det største salg. En ting kan vi imidlertid godt undre os over. Da Expert med kolleger var helt nye, var det især den korte model L1, der tiltrak sig opmærksomhed. En yderst kompakt kassevogn i 3-ton typen, der samtidig var så kort, at den kunne klemmes ind på selv ganske små p-arealer, – den model er underligt nok ikke blevet særligt populær. Dansker købere af kassevogne vil fortsat have ”de lange”, også når det daglige behov peger i en anden retning.

Peugeot Expert 2.0 BlueHDi 122 aut

Pris excl moms: 210.990 kr

Den mest populære Expert er den lange model L3, mens det var den korte L1, der hentede bunkevis af point til Peugeot, da Årets Varebil skulle kåres.

Pris incl moms: 252.120 kr

Pris fra excl moms: 134.990 kr

Motor: 2,0 liter 4-cyl

8 – aut

122 HK v. 3750 o/m

340 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 11,4 sek

Tophastighed: 181 km/t

Forbrug: 13,5 km/l

Kørevægt:1750 kg

Totalvægt: 3100 kg

Trailer: 750/2200 kg

CO2: 195 g/km

Pin It on Pinterest