Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. February '20 20:39 by Jørli Petersen

By-ellert

Twingo er allerede født til bykørsel, og den nye elektriske Twingo kan være endnu bedre end den første med benzinmotor skruet fast i bagdelen.

Renault har taget elbilerne gule trøje. Ingen anden bilfabrik har så bredt et sortiment af elbiler, som med den nyeste Twingo Z.E. tæller hele fem fuldt elektriske køretøjer af skiftende kvalitet.

Den nye Twingo Z.E. er ikke mærkets mindste. Twizy er fortsat mærkets mindste, og kun Toyota har et køretøj der ligner det særprægede køretøj, mens Twingo mere ligner det bilen er, et rendyrket køretøj til storbyen.

Der er kun nødvendige ændringer ved styregrejerne i ny Twingo.

Den nye Twingo Z.E. kan klare dine opgaver i storbyen en hel uge, uden at skulle oplades, påstår Renault i det materiale, der følger bilen i.f.m. lancering, og det lyder som noget af en påstand når man studerer bilens data.

Den kompakte Twingo Z.E. har en batteripakke på 22 kWh. Ikke nogen særligt imponerende udrustning. Motoren yder 82 HK, mens de officielle data oplyser en rækkevidde på 250 km WLTP kilometer i bycyklus, mens tallet for blandet kørsel er 180 WLTP kilometer.

Med ny Twingo Z.E. har Renault fem elektriske køretøjer fra den mindste Twizy til den største Master.

Tophastigheden er af mere teoretisk interesse, men de 135 km/t kan hurtigt tømme batteriet, hvis der er plads på den franske ringmotorvej rundt om Paris, men der er også en lille interessant oplysning fra Renault, der oplyser, at ingen elektrisk bil er så effektiv til at generere egen ladetrøm fra de mange opløb og opbremsninger under bykørsel, og denne sidste oplysning kan være løsning på en helt uge med Twingo, uden at man skal lede efter en ladestation.

Batteripakken er som en stor kassette placeret under bilens bund, men foran bagakslen.

Teknisk kan den elektriske Twingo være bedre end den kendte med benzinmotor, der er den eneste på det danske marked med hækmotor. Vægtfordelingen på Twingo Z.E. ser ud til at være bedre, og det kan betyde stærkt forbedrede køreegenskaber, som er et åbenlyst problem på den traditionelle Twingo, som ikke bør køre uden for de større byer.

Prisen og dansk salgsstart er endnu ikke fastlagt, men det kan ligne dansk debut midt på en forhåbentlig god dansk sommer 2020.

Renault har i flere år placeret ladestikket under de store logo på bilens front. Twingo Z.E. har ladestikket over højre baghjul.

Pin It on Pinterest