Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. September '18 10:20 by Jørli Petersen

Bybusser på brint

Det bliver verdens første bybus, der kører på brint. En 0-forurenende bybus hvis eneste “udstødning” er vand og vanddamp. Bussen er portugisisk og brintteknikken stammer fra Toyota. Den første brint-bus ruller af samlebåndet i 2019, og vil sikkert kunne leveres i alle farver, herunder gul.

Toyota og den portugisiske producent af busser, Caetanobus, har netop indgået et samarbejde, der resulterer i bybusser på brint allerede i 2019.

Den portugisiske fabrik har erkendt, at der ikke er nogen grund til at kravle over floden Rio Tejo for at genopfinde den dybe tallerken, dels vil det tage alt for lang tid og dels, er den dyb tallerken allerede oprundet, og Toyota er gode til denne form for tallerkener, som i dette tilfælde er brintteknologi og brintbiler.

Toyota har mange års erfaring med biler på brændselsceller, seneste eksemplar er den meget specielle Mirai, hvorom man kan sige, at den har udseendet imod sig, mens teknikken tæller gevaldigt på plussiden, samtidig med Toyota har et produktionsapparet så omfattende, at man kan lave brændselsceller i meget stort omgang, – meget hurtigt.

Derfor har Toyota og Caetanobus indgået en aftale, der betyder, at den første bybus ruller af samlebåndet allerede næste år.

Den første brintbus skal rulle som demobus fra dag et, og fordelen ved en bus på brint, frem for mange andre former for nul-forurenende busser er, at den kører og opfører sig som en helt traditionel bybus med dieselmotor.

Det betyder, at en bus på brint har lang rækkevidde, før den igen skal tankes, og når det bliver nødvendigt, tager det ikke længere tid at tanke en bus med brint, end det tager at tanke en bus på diesel.

En bus på brint eller brændselscelle er i princippet en el-bus. Bussen drives af en eller flere elmotorer, og medbringer sit eget ladeapperat, der får energi ved forbrændig af brint.

Hvis brint skal være 100 procent miljøneutralt, gælder samme betingelser som gælder for køretøjer på el. Både brint og el skal være fremstillet af vind, vand, sol eller tilsvarende 0-forurenende, og her kan lande som især Danmark med periodevis overproduktion af vindenergi, udnytte dette overskud til produktion af brint.

Det vides ikke, om danske trafikselskaber ved noget som helst om den nye portugisiske bybus på brint, men mon ikke bussen kan leveres i alle farver, herunder gul, og så mangler man selvfølgelig at få besvaret, hvad denne 0-forurenende bybus koster.

Perspektivet med brændselsceller frem for batterier eller traditionelle forbrændingsmotorer er enormt. Næste skidt kan blive lettere lastbiler til distributionskørsel, større varebiler og materiel til mere intern transport, eksempelvis gaffeltrucks.

Pin It on Pinterest