Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. February '17 20:29 by Jørli Petersen

Byg-selv-Dacia

Dacia Logan MCV koster i billigste udgave det samme som en typisk dansk microbil, men pladsmæssigt er den overlegen, og mest overraskende, den er også mere økonomisk.

Dacia Logan MCV koster i billigste udgave det samme som en typisk dansk microbil, men pladsmæssigt er den overlegen, og mest overraskende, den er også mere økonomisk.

Danske bilkøbere har købt de såkaldte microbiler i stakkevis de seneste år. Lysten til noget så småt er aftaget en del det seneste år, og hvis man ser nærmere på den typiske danske microbil, koster den ikke 80- eller 90.000 kr. Inden køberen er færdig med lidt ekstraudstyr, metallak, måtter og andre småting, ligger prisen omkring 110.000 kr., og det er præcis hvad denne Dacia Logan MCV koster i billigste udgave.

To vidt forskellige biler. Fra en bil med plads til to personer plus et par benamputerede teenagere eller børn på det såkaldte bagsæde, og skulle man være fristet af en gang grænsehandel, er microbilen den helt forkerte bil.

Anderledes med Logan MCV. Plads, plads og plads til en grænse man slet ikke forstår at omsætte til bilens pris, men ret skal være ret, testbilen er ikke den billige til 110.000 kr, det er topmodellen med 1,5 liters diesel og topudstyr til 149.000 kr, men alligevel, man får ufatteligt meget plads i forhold til bilens pris.

Renaults 1,5 diesel overrasker igen med sin nøjsomhed.

Renaults 1,5 diesel overrasker igen med sin nøjsomhed.

Det store plus

Bilens pladsmæssige kvaliteter er umulige at komme uden om, men der er også en ekstra bonus, der kommer som en pæn stor overraskelse.

Bilens officielle ECE-snit siger 28,6 km/l, og ingen med blot en smule sund fornuft drømmer om at bilen kan leve op til det flotte tal. Man er tilfreds med, at det høje ECE-tal medvirker til at give lav afgift og dermed lavere pris, ligesom et højt ECE-tal er med til at give lav årlig afgift til den glubske statskasse, men Logan med 90 hestes diesel kører overraskende langt på literen.

Vi kom for alvor på sporet af det lave forbrug, da vi kørte den lange testrute, og tilsyneladende havde masser af kilometer tilbage, før der skulle tankes. Var det en usædvanlig stor tankkapacitet der var årsag eller var det en af de tankmålere, der kan styrtdykke fra halv til nul på 50 kilometer? Det viste sig at være bilen, der kører langt på literen, selv om turen står på hurtig kørsel på motorvej, og med hurtig mener vi det maksimalt tilladte på danske motorvej.

Det er ikke første gang den 1,5 liters Renault-diesel viser lavt forbrug, men hos Dacia er den knap så Renault-agtigt tilsat en 5-trins manuel gearkasse, som i dette tilfælde er udstyret med en usædvanlig høj gearing i 5. gear. Faktisk er gearingen så høj, at man i mange tilfælde holder sig i 4. gear når man kører omkring 80 km/t på landevej, og med de bemærkninger, har vi næsten tegnet et billede af den perfekt pendler- og familiebil.

Langt på literen og plads til både indkøb og alle ungerne på vej hjem fra arbejde, og det er selvfølgelig en af årsagerne til bilens popularitet som sygetransporter. Masser af plads, diverse hjælpemidler til patienter ryger bag i bilen, den lave pris og den fornemme økonomi taler sit tydeligt sprog, men der er også en ulempe, som i dette tilfælde kan forklares med et enkelt ord: Arbejdsmiljø!

Selvbyg

Logan MCV har fået et såkaldt face-lift, men det er yderste begrænset hvad der er sket. De få og små ændringer giver alle et lidt bedre indtryk af bilen, lidt mere venlige materialer i bilen, et let ændret design på rat med tilhørende knapper, alt sammen småting, og det der er afgørende vigtigt i en pendlerbil, – eller arbejdsbil til professionel taxikørsel, er bilens sæde, og her er der alvorlige mangler i Logan MCV.

Få og meget små forbedringer, men indtrykket er lidt mere behageligt. Problemet er det man ser i bunden af billedet, - førersædet.

Få og meget små forbedringer, men indtrykket er lidt mere behageligt. Problemet er det man ser i bunden af billedet, – førersædet.

Bagagerummet overgår alt i forhold til pris, og man bliver lidt fugtig i øjenkrogene, når man ser et rigtigt reservehjul. Desværre viser det sig at være ekstraudstyr.

Bagagerummet overgår alt i forhold til pris, og man bliver lidt fugtig i øjenkrogene, når man ser et rigtigt reservehjul. Desværre viser det sig at være ekstraudstyr.

Når man sidder mange timer bag rattet, får man en fornemmelse af, at man lige så godt kunne sidde på en dårlig stoppet marokkopude, eller på dansk, man sidder gebrækkeligt.

Det er sædehynden den er gal med. Man kan godt justere sig til en god kørestilling, man kan også ændre til en anden indstilling efter nogen tid, man har nogenlunde lårstøtte, men ikke meget i siderne, ryglænet er i bedste fald neutralt, men det man møder med den bløde del af legemet, afspejler tydeligt bilens pris.

Derfor har vi opskriften på en god gang selvbyg. Nej, ikke noget med byggemarked, brædder og skruemaskine, men en tur på skrotpladsen, og finde en totalskadet bil med et markant bedre førersæde. Den slags kan fås til små penge, og da sædet i Logan MCV er pænt stort, er det ikke noget problem af finde et markant bedre sæde, der kan monteres i Logan MCV. Det kunne være noget fra en Megane eller tilsvarende, endnu bedre hvis man kan finde et sæde fra en passende Mazda, – mulighederne er mange, og kan man kombinere det gode sæde med Logan MCV, har man en rigtig behagelig pendlerbil, med køreegenskaer som absolut ikke får nogen plads i historiebøgerne. I bedste fald kalder vi det bestået i de afgørende manøvrer, men vi er milevidt fra noget inspirerende, og indtil sædet er udskiftet, burde Logan MCV være et oplagt tilfælde for Arbejdstilsynet så snart bilen bruges til kørsel med lønnet chauffør.

Akselafstanden på Logan MCV peger direkte på det man kalder Golf-klassen, men selv om man sammenlignet Logan MCV med biler fra denne klasse, slår den de fleste på plads og mange på økonomi, men ingen på køreegenskaber. Logan MCV er stor bil til små penge, også i den grå dagligdag.

Akselafstanden på Logan MCV peger direkte på det man kalder Golf-klassen, men selv om man sammenlignet Logan MCV med biler fra denne klasse, slår den de fleste på plads og mange på økonomi, men ingen på køreegenskaber. Logan MCV er stor bil til små penge, også i den grå dagligdag.

Dacia Logan MCV 1,5 dCi 90

Pris: fra 109.990 kr

Pris for testbil: 148.990 kr

Motor: 1,5-liter 4-cyl

5-trin man

90 HK v. 3500 o/m

220 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t:11,8 sek

Tophastighed: 173 km/t

ECE-snit: 28,6 km/l

Kørevægt: 1165 kg

Totalvægt: 1670 kg

Trailer: 580/1100 kg

CO-2: 90/km

Pin It on Pinterest