Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. October '18 18:02 by Jørli Petersen

Camry vender tilbage

Hvis du er på ferie i USA, kan du næsten ikke sparke dig frem for bar’ Camry, men i Europa har Toyotas store bil i den lette direktørklasse været ude af markedet i en længere årrække.

Toyota Camry var været ude af det europæiske marked i en længere årrække, men nu vender den tilbage. Kun som hybrid.

Alligevel ser man stadig en ældre Camry i ny og næ, og i en tid hvor produktionen af Avensis netop er indstillet p.g.a. faldende salgstal, vender Camry tilbage til Europa.

I Danmark sidder Toyota og læser i teblade, lægger kabale eller spørger spåkoner, for skal ny Camry til Danmark? Fordelene ved Camry er Toyotas velkendte kvalitet, det er bilen der tjener dig trofast uanset vind og vejr, og så har Camry der fordel, at i en tid hvor der kræves ny teknik i firmaklassen, kan det måske friste mange, at vælge en bil, som netop har mange års erfaring med hybrid, mens de fleste konkurrenter er rene begyndere på området.

Motoren i Camry, der kun kommer som hybrid, er en ny 2,5 liters benzin med samlet 218 HK, når el-hestene også trækker med.

Vi ved med sikkerhed, at Camry dukker op i Europa i starten af 2019, – det ubesvarede spørgsmål er bilens fremtid i Danmark.

Det er et smalt Camry program der dukker op i begyndelsen af 2019, kun 4-dørs, kun 2,5 liters, kun hybrid og kun med automatgear.

Pin It on Pinterest