Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. February '23 18:56 by Jørli Petersen

Car of the Year

Jeep Avenger ligner en bil der er meget større end den er i virkeligheden. Jeep Avenger kan sammenlignes direkte med Peugeot 2008.

Meget overraskende blev det Jeep, der kørte med titlen Car of the Year 2023. Den nye Avenger som godt nok hedder Jeep, men ikke har meget med Jeep at gøre i traditionel forstand, er kåret som årets bedste nye bil i Europa, og således stiger presset på alle markeder, for købernes interesse er øget flere gange, så det kan blive travlhed hos landets 24 Jeep forhandlere.

Forhandlernettet for Jeep er opgraderet markant den seneste tid, og måske er det rettidig omhu vi har været vidne til, men hvem havde forudset Avenger som Car of the Year 2023?

Første vigtige oplysning for langt de fleste kunder er selvfølgelig: Hvad koster Avenger?

Nu er Jeep Danmark klar med udstyr og priser, og den nye ellert i størrelse B-segment får en startpris på 280.000 kr. Herefter følger modeller med mere udstyr, og interessen vil sikkert samle sig om den næste model, der får en pris på 310.000 kr, – først på dette tidspunkt er en god del af det udstyr de fleste efterspørger skruet fast på bilen, men går man efter den kommende topmodel, skal man af med 340.000 kr, og så er man pludselig meget tæt på den pris Tesla forlanger for en model 3.

Jeep Avenger er 408 cm lang. Det er med andre ord en ganske lille Jeep, Avenger kommer kun som ren ellert i Danmark, og årets bedste nyhed i Europa er udstyret med den nye elpakke fra Stellantis koncernen, hvilket vil sige elmotor med 156 HK, som tilsat en batteripakke på 54 kWh skulle give den teoretiske rækkevidde på 400 km som det bedste. Med andre ord, – Avenger er født som by-Jeep.

Avenger kan bestilles hos landets forhandlere, men endnu har den danske importør ikke sat endelig dato på dansk levering. Vi gætter på april, men grundet den uventede interesse på den nye Jeep i Peugeot 2008 størrelse, kan danske købere risikere at skulle vente lidt længere.

Avenger kommer kun som ren el-bil i Danmark. Motor- og batteripakke er standard for Stellantis koncernen, og priserne starter ved 280.000 kr.

Pin It on Pinterest