Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. March '18 08:57 by Jørli Petersen

Ceed uden drama

Der er et godt stykke fra de futuristiske tegninger, Kia har brugt måneder på at rundsende, til den endelige version ny Ceed. Ganske smart men samtidig er nyheden en genkendelig Kia Ceed.

Der var lagt op til det helt store drama omkring den nye Kia Ceed, men da bilen endlige trådte op på scenen i Geneve, stod der aflysning på plakaten. Ceed ligner sig selv, ingen er i tvivl om, at bilen er en Kia, den er rigtig nydelig, nogle vil måske endda kalde den lidt smart, men bilen er langt fra de frække designstudier, som Kia har brugt energi på at rundsende de seneste måneder.

Fra masser af ”swung” til et mere almindelig gang swing i det lokale forsamlingshus!

Den største nyhed er måske navnet. Slut med med den vanskelig bogstavering cee’d, nu er det bare Ceed, – altså mere forsamlingshus, og hvis hele familien skal til konfirmation, er Ceed måske det rigtige valg, for det helt store plus ved Ceed kan meget vel være, de gode mængder plads der tilbydes i ny Ceed.

Tjek lige engang. En stationcar i størrelse C-segment med et bagagerum på 600 liter! Til sammenligning kan vi oplyse, at den nye Rolls Royce Phantom kun byder på 560 liter, Opel Insignia byder på 540, Toyota Avensis 543 og Ford Mondeo 500 liter før der flytter på ryglænet, så Ceed er i en klasse for sig selv, når det handler om plads, og det er noget der kan give gode point, når familien Danmark skal vælge den næste rummelige familibil, for Ceed er først og fremmest en bil til familie og hverdag.

Motorprogrammet i ny Ceed er en blanding af nyt og kendt. Fra bunden hedder det 3-cylindret 1,0 turbo med 120 HK, en ny 1,4 turbo-GDI med 140 HK, mens den mest civile er en 1,4 liters med 100 HK. Den gode gamle 1,6 benziner er helt ude af modelprogrammet.

Til gengæld er der 1,6 på dieselhylden. Kia kalder det en ny motor, det er det nok ikke, det er mere end tilpasset eller videreudviklet 1,6’er, som fortsat lokker med 115 og 136 HK, og når Kia kalder motoren ny, er det fordi den er tilført mere miljøhejs, som i praksis er diesel med AdBlue, som det allerede kendes fra en lang række dieselbiler.

Ceed har siden den dukkede frem første gang i 2006 været kendt for gode køreegenskaber, så mon ikke model 2018 lever op til forgængerne, mens den lidt dårlige nyhed er, at Kia Danmark træder lidt på bremsen, når det handler om salgstider. Den 5-dørs Ceed bliver forsinket, så den næsten får samme starttid som den meget populære stationcar. Det betyder september for den 5-dørs og oktober for Ceed som stationcar. Ceeds helt store fordel.

5-dørs Ceed bliver forsinket i Danmark med starttid i september. Den traditionelt populære stationcar kommer til oktober.

Bagdelen kan blive Ceeds helt store fordel. Ny Ceed overtrumfer biler som Rolls Royce Phantom når det gælder plads i bagagerummet.

Pin It on Pinterest