Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. June '17 13:32 by Jørli Petersen

Charmebøf 500 under 100

Fiat 500 er også tidens billigste åbne bil. Med en pris omkring 135.000 kr med vor favoritmotor, som er 1,2 maskinen, er charmerende 500 en ægte sommerbil.

Bilen med den ultimative retrostil og bilen med masser af succes, ryger nu ned i en startpris under 100.000 kr. Man kan sige, at Fiat 500 nærmer sig Fiat Panda, som er model 500 oprindelige udspring i nuværende version, og med Fiat 500 under det skarpe hjørne på 100.000 kr, har de øvrige microbiler fået endnu en skarp konkurrent.

Billigste Fiat 500 har den meget nye TwinAir motor liggende dybt mellem forhjulene. I billigste trim har man 60 HK til rådighed, og selv om det ikke er alverden, og heller ikke lyder af ret meget, er det i det område man finder alle konkurrenterne under 100.000 kr.

Den nye pris på 500 falder sammen med en meget let opdatering af hele 500 programmet. Fiat 500 er bilen man ikke kan pille ved i det udvendige design uden at få bunker af kritik, så ændringerne handler om udstyr og nye elektroniske muligheder, men Fiat vil mere end sælger biler til en pris under 100.000 kr. Man viser også en ny topudgave af 500, som koster en halv gang mere end den billigste model, altså 150.000 kr.

Topmodellen har TwinAir turbomotor med 80 HK, den har fået hækspoiler, skørter, sorte 15-tomme alufælge, sportssæder og meget mere.

Fiat 500 i sportstligt trim med turbo-maskine, skørter, hækspoiler, sorte alufælge og sportssæder.

Pin It on Pinterest