Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. April '19 20:20 by Jørli Petersen

Chelsea trucks

Land Rover Defender produceres ikke for tiden uanset om man ønsker den korte model 90 eller den store 110’er. Men til efteråret sker det noget. En helt ny Defender er på vej, lidt endnu er den meget hemmelig, men repræsentanter fra det danske krigsministerium har allerede været på tur med den nye Defender, som forventes at erstatte Mercedes som leverandør til den danske krigsmaskine og nej, det er ikke den nye Defender, det er en Kahn.

Stik syd for Hyde Park finder man London bydelen Chelsea klistret langt Themsen, og hvis man bor i Chelsea, er man både ved muffen, det er ikke de billigste boliger man finder i dette område, og så har man selvfølgelig også brug for en solid off-roader, som kan kæmpe sig vej ud af overtrafikerede London, ud til det sted, hvor naturen er mere gunstig og bedre tilrettelagt for biler med åbenlyse evner til kørsel i terræn.

En noget anden kabine end den originale Land Rover indretning.

Midt i denne selvmodsigelse finder vi firmaet Kahn, og det har ikke nogen som helst relation til en tidligere tysk målvogter. Kahn er en bilvirksomhed der ligger i Yorkshire, det er en virksomhed der tager kendte biler, og laver det godt og grundigt om, og det er en virksomhed, der sælges sine biler fra trafikmættede London, og som de selv påpeger, forfiner dem, og bygger videre på allerede kendte biler.

Ingen skal være i tvivl. Dette er ikke en Land Rover, men en Kahn version af Defender, Vi forfiner biler, lyder det nydelige motto fra Yorkshire.

Kahn laver biler af enhver type, vil man have den ultimative Aston Martin, skal det være en model Kahn, men firmaet er mest kendt for deres 4-hjulstrækkere, hvor nogle kaldes Chelsea-trucks, mens de mest hårdføre sælges under fællesbetegnelsen Flying Huntsman.

I den billige og mere diskrete afdeling, finder vi denne Kahn, som tydeligvis er bygget over den lige så traditionelle Defender, som ikke længere er i produktion.

Alligevel kan Kahn fortsat levere helt nye Flying Huntsman model 90, som er luksus på en helt anden måde end tiltænkt af Land Rover, men i dette tilfælde har Kahn ikke gjort det store ud af maskineriet.

Her bliver det rigtig frækt, dyrt og dueligt. Denne Kahn udgave af den lange Defender, er så anderledes som den næsten kan være. Rovers gamle V8’er er udskiftet med en 6,2 liters fra GM, og antallet af trækkende hjul er øget fra fire til seks.

Den ombyggede 90-er, den korte Land Rover Defender, er forsynet med den kendte 2,2 liters diesel, den har helt almindelig manuel rørepind til gearkassen, og effekten er noget så jordnær som 110 helt almindelige heste.

Alligevel sker der noget magisk ved prisen, når Kahn er færdige med at lave forbedringer, som både er udvendige, men så sandelig også indvendigt, hvor bilen ikke længere er noget, der bør rengøres med en vandslange. Prisen på den korte Kahn er akkurat under 100.000 britiske brexit-pund.

Endnu grovere er det på alle leder og kanter, hvis vi ser nærmere på den største model Flying Huntsman. En helt traditionel Land Rover Defender, nu gjort mere vild og voldsom med tre aksler, og bilen trækker på alle seks hjul.

Indvendigt er det heller ikke så let at genkende noget som helst fra en Land Rover Defender model 110.

Denne model 6×6 har skiftet den medfødte sløjbensmotor ud med en 6,2 liters GM V8 med tilhørende automatgear og transmission, alt det tekniske er hentet i USA, og den store London-off-roader lægger solide 430 HK, som med de rette dæk bør sikre forkørselsret i en hvilken som helst engelsk rundkørsel.

Ulempen ved at handle hos Kahn i Yorkshire: Hvis man stikker næsen inden for i en af de to butikker, er der en overflod af højrestyrede biler, men der er selvfølgelig også enkelte biler med rattet i den rigtige side.

Det ultimative køretøj til en brexit-drømmende britisk Lord og hans jagtselskab.

Pin It on Pinterest