Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. March '21 16:45 by Jørli Petersen

Colt vender tilbage

Nyeste udgave af Mitsubishi Eclipse Cross PHEV kan blive fløden på lagkagen, hvis Mitsubishi vælger at fortsætte på det danske marked.

Først ville Mitsubishi sige farvel til Europa, men nu er der nye boller i suppen, men det er ikke japanske boller der er tale om. Mitsubishi bliver betydeligt mere europæisk med to nye modeller, som ifølge de første meldinger er biler i populære klasser.

De nogenlunde klare meldinger fra Mitsubishi oversætter vi til en en nye Colt og en ny Space Wagon, to kendte modelnavne fra mærket med diamanter i midten, men de to biler er bygget på samme platform som Clio og Captur, og de to nye gange ny Mitsubishi skal bygges i Frankrig.

Dog med et tydeligt aftryk af Mitsubishi DNA, og så må tiden vise, hvad det franske chefselskab mener med japansk DNA.

Når de to nye mærker er klappet og klar, kommer det nye modelprogram til at bestå af fire modeller. Foruden ny Colt og Space Wagon vil Mitsubishi fortsætte med L200, og så bliver Eclipse Cross programmet udvidet med nok en model, en Eclipse Cross PHEV, der allerede sælges på flere markedet i Europa.

Eclipse Cross er på størrelse med Toyota RAV4, men hvis Danmark er blandt de udvalgte, får vi også en ny Colt og en ny Space Wagon.

Eclipse Cross er allerede en kendt model, selv om den er sjælden i Danmark, og den nye plug-in hybrid skal afløse den snart alderstyngede Outlander.

Motoren i Eclipse Cross er ikke 1,5 liters, som vi tidligere har set fra Mitsubishi, det er en allerede kendt motor på 2,4 liter (benzin naturligvis), men Mitsubishi gør som flere andre, man drosler ned for benzinmotoren. Den ganske store motor lægger kun 98 HK og 193 Nm, mens den tilføjede elmotor står for 82 HK og137 Nm.

Batteripakken er på 13,8 kWh, rækkevidden er omkring 60 km i bykørsel, og så må man, som det er tilfældet med Toyota RAV4 PHEV, køre med 1500 kg på krogen.

Målt på størrelse kan de to biler også sammenlignes direkte, Eclipse Cross er kun en anelse kortere både i længde og akselafstand, mens det officielle forbrugstal for Eclipse Cross er 50 km/l, har Toyota RAV4 et tal på meget urealistiske 100 km/t, og det kan få betydning for bilens pris, som selvfølgelig er ukendt.

Udvalgte lande

Den afgørende bemærkning fra Renault koncernen kan være, at Mitsubishi kun fortsætter på det man kalder udvalgte europæiske markeder. Det er naturligvis Frankrig og Tyskland, sikkert også Italien og Spanien, Norge ser også ud til at køre videre, men hvem der ellers følger med, er stadig ukendt, og her kan den danske importør få afgørende betydning.

Eclipse Cross PHEV har 2,4 liters benzinmotor, som nærmest er gjort tandløs. Den kommende Colt og Space Wagon er kopier af Clio og Captur, hvor motorerne selvfølgelig er hentet hos Renault.

Mitsubishi har ført en tilbagetrukket tilværelse i Danmark, efter den nuværende importør tog over. Mitsubishi importeres af Interdan eller K.W. Bruun, det er samme importør som PSA og måske også Fiat inden for kortere tid, og den danske importør har kørt den hårde linje overfor Mitsubishi, og med hård mener vi hård omkring priser.

Hvis ikke Interdan kunne få de priser de ønskede, kom en given model slet ikke på det danske program, og den detalje kan nu bide den danske importør i bagdelen, ligesom de nødstedte danske forhandlere kan se den sidste forhåbning for mærket synke i grus.

Det er et par år siden en dansk forhandlere betroede denne artikel forfatter, at han ”savnede” en ny Colt. Nu hvor den tegner sig i horisonten sammen med en model i den populære crossover klasse, vil det være mærkets endeligt, for en dansk Mitsubishi forhandler kan ikke leve af at sælge L200.

Vi holder øje med afgørelsen fra hovedkvarteret i Paris, som netop har fået fyldt en god slat penge i tanken. Renault har netop solgt sin aktiepost i Mercedes, og hvad det betyder for samarbejdet Mercedes/Renault, er en helt anden historie, men Renault har fået penge til at udvikle Mitsubishi og den nye franske fabrik, som skal bygge brændselsceller til koncernens kommende brintbiler.

Japanske Eclipse og de kommende franske Mitsubishi modeller skal selvfølgelig ligne hinanden. Også i kabinen.

Pin It on Pinterest