Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. September '18 13:18 by Jørli Petersen

Combo er Van of the Year

Opel Combo trak det længste strå i kampen om at blive Van of the Year 2019. Nærmeste konkurrent var den nye Mercedes Sprinter. Årets bedste nye varebil blev kåret på IAA i Hannover. 

Opel er ved tilfældets uforudsigelige tilfældigheder kåret som Van of the Year 2019. Årets bedste nye varebil er den nye Combo, der hentede i alt 127 point.

Eneste alvorlige konkurrent var Mercedes Sprinter, men den nye Opel gav den nye Sprinter baghjul, og årsagen til lidt flere point til Opel Combo er bilens sikkerhedspakke. Foruden de snart kendte sikkerhedsdetaljer, er det også nyheder som indikation hvis man kører med overlæs, og så kan Combo udstyres med et overvågningssystem, som især kan vise sig nyttigt under danske forhold, da systemet også skulle have styr på cyklister.

Vi har dog ikke prøvet systemet, men denne form for nye tiltag omkring sikkerhed i trafikken, er traditionelt noget der får point fra en jury til at sidde lidt løsere.

Det hører også med til historien, at Opel netop har overtaget, – eller fået tildelt, fremtidig udvikling af kommende varebiler til hele PSA koncernen, som nu også omfatter Opel og Vauxhall.

Van of the Year 2019

1 Combo/Berlingo m.fl.         127 point

2 Mercedes Sprinter                92 point

3 Ford Transit Connect           33 point

4 Ford Transit Courier             18 point

4 Renault Master Z.E.              18 point

Van of the Year 2019 er samme bil i fire udgaver. Hvis man ser på de fire logoer på billedet, kan man også aflæse den interne hakkeorden. Peugeot er førerhund, mens Vauxhall er nummer “sjok”. Billedet viser også den internationale jury, med danske Carsten Teiner nogenlunde i midten, iført nystrøget lys blå skjorte. Seneste nyt fra Van of the Year er den første pris på en af de fire. Peugeot melder ud, at man vil sælge ny Partner fra 99.900 kr før moms, men man siger ikke, hvornår bilen kan leveres.

Et varerum er et varerum, og det er næsten umuligt at finde på revolutionerende forbedringer, så etn titel gives til noget ganske andet, og Opels fordel var i år en meget komplet sikkerhedspakke. Desværre kan ny Combo endnu ikke købes i Danmark, og vi ved heller ikke hvad der bliver standard, og hvilke sikkerhedssystemer der lander på listen over ekstraudstyr.

Pin It on Pinterest