Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. November '23 16:09 by Jørli Petersen

Corollas lille kryds

Toyota var længe om at lave en lidt højere Corolla, en såkaldt type cross-over eller SUV, men nu har man for alvor meldt sig på markedet med både en 1,8 og 2,0, og på den måde er man klar til at spille bold med konkurrenterne.

Det er med vilje, Toyota har givet Corolla Cross et udseende, der minder rigtig meget om RAV4. Vi er i den type biler, som gerne må forveksles med noget rigtig SUV, vi er i det type bil, hvor man sidder lidt højere end i en normal bil, og foruden et lidt bedre udsyn fra førerpladsen, giver det også forbedret (lettere) ind- og udstigning.

Til gengæld har det højere karrosseri også en pris. Det kan man tydeligt se ved at sammenligne Corolla som stationcar med Corolla Cross, her taber Cross på alle parametre, så Corolla er billigere i indkøb, hvis man vælger den traditionelle eller klassiske type Corolla, ligesom Corolla vinder på helt almindelige driftsomkostninger.

Disse ting skal man holde sig for øje, når man vælger mellem de to typer bil. Man skal ville en Corolla Cross, ligesom man skal ville det, hvis man ser på alle andre biler i denne type cross-over eller SUV look alike klasse, hvor vi pænt sagt allerede har fremhævet de fordele, man kan opnå ved at vælge den populære højere type bil.

Forskel på 1,8 og 2,0

Det man ikke kan se, når man går rundt om Corolla Cross, er bilens tekniske duelighed. Corolla Cross udmærker sig ved at have en lidt større motor målt i gode gammeldaws kubik end mange direkte konkurrenter, testbilen er den lille type med 1,8 motor, hvor den benzinmotorens effekt er 140 HK, og den ukendte værdi er de 70 HK, man får fra bilens elmotor, der ikke er en elmotor som den findes i en ren ellert, men en motor der ser anderledes ud, fordi de vigtigste komponenter er bygget ind mellem motor og gearkasse.

Vi har skrevet det snart mange gange, men gentager det gerne. Toyota er hybridteknikkens førerhund, og det er ikke kun, fordi man er grundige i sin udvikling, det er også fordi Toyota var et af de to bilmærker, der var først ude med hybrid, og erfaring tæller som bekend,t når man begiver sig ind på områder med helt ny teknik.

Toyota har begået de dumheder og småfejl, som andre først er ved at konstatere, og det giver sikkerhed i købet, men hvis man har kredset sig ind til et nærmere kik på den RAV4 lignende Corolla, står man uvægerligt overfor det svære valg: Lille eller større model Cross?

Bagagerum med plads til de meste for de fleste.

Forskellen er en 2-liters motor, der har større moment som medfødt gave takket være det højere antal kubik, testbilens er ”kun” 1,8, som er rigtig pænt og bedre end det generelle, og motoreffekten på benzinmotorens forskelle er alene 12 HK, og det er disse ting man får for merprisen.

Man får også en anderledes opførsel fra CVT gearet. Her konstaterer vi en ikke ubetydelig forskel på den daglige opførsel fra 1,8 til 2,0, og lidt overraskende for de fleste vil det nok være, at vi er mere tilfreds med det, vi oplever i 1,8 versionen, hvor de noter vi har fra test af den 2-liters, viser et mere følsomt CVT gear, som var lidt vel irriterende, fordi det spurtede op og ned uden nogen egentlig årsag, og det gør 1,8 motoren i mindre omfang, og når forskel indtræder, bliver vi mere medgørlige og positive, for vi vil som bekendt foretrække en mere traditionel type automatkasse frem for CVT, og står valget med automatgear af typen dobbeltkobling, er det også det vi foretrækker, men i Corolla Cross lader vi nåde gå for ret, og siger nogenlunde OK, men absolut ikke mere.

Komfort og vægt

Pladsmæssigt er der selvfølgelig ingen forskel fra 1,8 til 2,0. Det er og bliver det tekniske, det handler om, afstemning af undervogn er heller ikke det punkt, hvor vi kan registrere nogen forskel, vi er fortsat positive over for undervognen i sin helhed, der er lagt vægt på komfort, – det er igen det, der er fremherskende for typen, vi siger tak for nogle gode sæder, vi kvitterer for en god siddehøjde på bagsædet, bredden er op til den individuelle familie, om man skal være to eller tre på bagsædet i mere end et tilfælde om året, og så er pladsforholdene i bagagerummet også gode, mens det vanlige minus ved at vælge en højere bil, også er en større læssehøjde, når købmandsvarerne skal transporteres.

Gode sæder og en kabine med let betjening og logiske funktioner.

Konkurrenterne er flere, vi kan hurtigt nævne Kia Sportage, Peugeot 3008 med søstermodel fra Opel, den nye Renault Austral trænger sig også på, men ingen slår Toyota, når det gælder garanti, og da langt de fleste købere til en bil som Corolla Cross er private købere, er det i vor optik et meget væsentlig argument, om man kan få to års fodslæbende garanti, hvor udbyderen nærmest skal trues med byretten, før der sker noget, eller om man yder syv eller endnu bedre, – Toyota garanti, hvis man overholder sin service.

Og så slutter vi med noget negativt, og det er nok engang trailervægten. 750 kg er flot hvis man kører med trailer uden bremser, men samme 750 kg er alt andet end godt nok, hvis der er bremser på traileren. Med Corolla Cross kan man akkurat låne den lille trailer til transport af noget haveaffald, men der skal ikke meget til, før man har en samlet trailervægt på mere end 750 kg, så ved at være så fedtet, afskærer Toyota sig fra flere mulige købere, end de nok umiddelbart er klar over.

Toyota Corolla Cross 1,8 Hybrid

Pris: fra 344.990 kr

Det er en Corolla, selv om den ser større ud, når man havner bag ved en Corolla Cross. Toyota vil gerne trække noget lighed til den større RAV4, men denne model Cross er og bliver en Corolla.

Pris for testbil: 364.990 kr

Motor: 1,8-liter 4-cyl

CVT aut

140 HK v. 6200 o/m

142 Nm v. 3600 o/m

0-100 km/t: 10,0 sek

Tophastighed: 170 km/t

Forbrug: 20,0 km/l

Kørevægt: 1375-1440 kg

Totalvægt: 1940 kg

Trailer: 720/750 kg

CO2 g/km: 113/114

70 HK elmotor

Pin It on Pinterest