Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. February '18 16:02 by Jørli Petersen

Cross med det hele

Det er mest stil og meget lidt off-road egenskaber. Navnet er City Cross, og det er også her denne version af Fiat 500L hører til.

Bilen der aldrig skulle have heddet 500, – men nærmere 600, har fået et nyt medlem. I bedste SUV og cross-over stil har Fiat ophøjet en model 500L, og ikke den mere SUV-prægede 500X, til en mere tjekket tilværelse med navnet City Cross.

Betegnelsen City markerer med al tydelighed, at det ikke er en off-roader eller bare tilnærmelsesvis der er tale om. Navnet City handler om signalværdi, den må godt være lidt smart mener Fiat, så den har fået med alt hvad plastfabrikken kan tilbyde af smarte tiltag, og selv om Fiat har nappet nogle billeder af 500L City Cross på grusveje, der skal være med til at give et anderledes og dueligt indtryk af Fiat 500L, falder det noget til jorden når man ser, at model City Cross fås med Fiats TwinAir benzinmotor med 105 HK og den meget almindelige 1,25 liters diesel.

Der er ikke noget galt med en familiebil, og Fiat 500L er en rummelig en af slagsen.

Ikke fordi der er noget galt med motoriseringen, men det er ikke off-road egenskaber der er spændt for City Cross, selv om bilen har fået en anelse større frihøjde end den almindelige model 500L.

Fiat 500L City Cross skal købes til familieformål, det er åbenlyst Fiat lefler for de købere, der er på udkik efter noget SUV-type, og 500L har godt kort på hånden, hvis man kan få kvinderne ind i butikken, for der er rigtig god plads i en 500L, den har et navn, som er kendt hos det stærke køn, og så sidder man lidt højere end normalt, så hvis sælgeren har skilningen i den rigtige side, et smil der ikke er alt for slesk og skæget renset for ostemad, er der gode muligheder, for prisen er henholdsvis 184- og 199.000 kr, og så er det for en sjælden gang skyld den fix og færdige pris med nummerplader og pudset forrude.

Det er her 500L City Cross hører hjemme. I byernes trygge og meget forudsigelige omgivelser.

City Cross skal udsende signaler, så den har fået alt hvad plastfabrikken kan sprøjte ud af iøjnefaldende ting og sager.

Pin It on Pinterest