D-Type genopstår
En original Jaguar D-Type blev solgt på auktion for lidt under 4 mio. USD. Bilen er en Shortnose model 1955, som bedst kendes på den mindre halefinne bag førersædet.
Jaguar Land Rover Classic Works i Warwickshire, England, har startet produktion af de sidste 25 Jaguar D-Type, som måske er den sportsvogn, der er den mest ikoniske Le Mans racer nogensinde. Et trin op fra både Ford GT40, Bentley og Bugatti.
Tankdækslet på en D-Type er gemt i halefinnen. Den oprindelige D-Type har læderstrop og ikke metalwire på låget.
Jaguar D-Type er et ikon af flere årsager. Først og fremmest fordi bilen vandt Le Mans tre år i træk i 1955, 56 og 57, men også fordi bilens karakteristiske lodrette halefinne gjorde D-Type til noget meget iøjnefaldende, og fordi Jaguar kunne noget med skivebremser, som var noget helt nyt til biler i 50’erne. Skivebremser på D-Type gav bedre bremseeffekt, man kunne bremse senere, man undgik fadende bremser, og i 56 havde man udviklet et såkaldt kvik-skift system, så når klodserne var lidt slidte, fik bilen nye klodser samtidig med man vippede lidt på halefinnen, fandt tankdækslet og hældte suppe på raceren.
Jaguar havde oprindelig planlagt at bygge 100 D-Type, men det blev kun til 75. Nu skal de sidste 25 bygges, og køberne kan selv bestemme, om man vil have Shortnose model 1955, eller Longnose model 56 og 57, som er de udgaver af D-Type, der har den store lodrette halefinne.
Centermøtrik på alle fire, et dask med fiberhammeren, og hjul med dæk af typen Dunlop før det blev til Dunhop kan afmonteres.
Bilerne er selvfølgelig håndbyggede, og specifikationerne på de 25 biler, bliver nøjagtigt som de var på de oprindelige biler. For 56-57 modellerne betyder det et anderledes topstykke, det såkaldte wide-angle topstykke, men der er i alle tilfælde tale om Jaguar XK motoren, en 6-cylindret rækkemotor på 3,4 liter med 250 af datidens såkaldte SAE HK, hvor man måler motorens effekt på svinghjulet og ikke på de trækkende hjul.
I de gode gamle Le Mans dage midt i 50’erne, kørte den vindende Jaguar D-Type en snert over 250 km/t på Mulsane langsiden, som ikke var forsynet med irriterende forhindringer til højre og venstre som begrænser tophastigheden, men de tre gevinster til Jaguar D-Type var ikke helt uproblematiske at få trukket i land.
Vinderbilen i 1956 kom fra et skotsk privatteam, så det var en blå D-Type bemalet med det skotske flag, som akkurat vandt med et mulehår foran en Aston Martin, og den vindende blå D-Type blev solgt på auktion i 2016 for 19,8 mio. USD plus auktionsgebyr.
Hvis man bare er på udkik efter en original civil D-Type, skal man regne med en pris tæt på fire millioner USD, og der findes civile Jaguar D-Type, men ikke så mange.
Af de oprindeligt 75 producerede biler, blev 54 biler solgt til private kunder, men nu udvides mængden af købere med 25, men hvis man holder sig til originale specifikationer fra 50’erne, vil det i praksis betyde, at man ikke kan få nummerplader på bilerne. Teknisk set er bilerne fabriksnye, det betyder, at de skal overholde tidens miljønormer, og det gør en række 6’er fra midt 50’erne langt fra.
Der er ingen informationer om nyprisen for en Jaguar D-type årgang 2018. Rygter siger en million Brexit-pund.
Specifikationerne på de sidste 25 D-Type bliver nøjagtigt som de var i 50’erne. Det vil sige en klassiske XK-motor, 6 cylindre på række 3,4 liter og 250 SAE HK, og det første enhver Jaguar lærling lærte var, at køre trykluftslangen ned langs tændrørene mellem ventildækslerne. Først da måtte man begynde at skrue.
Køb et ikon, køb en ægte klassiker, men køb også en fabriksny bil. Jaguar Classic Works har startet produktion af de 25 D-Type, som aldrig blev bygget efter det oprindelige projekt.
Man skal ikke vælge Jaguar D-Type, hvis man vil have komfort. Til gengæld får man et klassisk trærat med meget stor diameter.
Med den halefinne er man ikke i tvivl, men den helt store model blev først lanceret på biler fra modelår 1956.
Den første af de sidste 25 på fabrikken i Coventry.