Dårlig timing
Det britiske ingeniørfirma Callum har måske valgt det dårligst tænkelige tidspunkt til at introducere en ny elektrisk bil. Firmaet Callums første som de udtrykker det, og navnet på bilen er Skye.
Bilen får officielt debut den 22. maj, men allerede før sløret er trukket af den første model i række af Skye, kan bilen bestilles. Det koster selvfølgelig at lægge billet ind på bilen, de interesserede skal betale mellem 80 og 110 britiske brexitpund, så vi er langt fra Fisker depositum, beløbet modsiges dig direkte af Callums egen hjemmeside, hvor man forlanger 500 pund før man vil give flere oplysninger, så det begrænser allerede mængden af interesserede, og det passer godt med Callums egne mål, som kun satser på at bygge Skye i et meget begrænset antal.
Hvor mange biler der forventes produceret, er ikke oplyst fra Callum, men det britiske ingeniørfirma kalder selv bilen for højtydende, en ægte 4×4 beregnet til både almindelig brug og off-road, bilen i sig selv er designet som en 2+2, det vil sige bænkesæde bag og gode sportssæder forrest i bilen, der også er usædvanlig med sin midterkonsol, hvor man skal kunne store de fleste af bilens funktioner på store drejeknapper.
Callum Skye måler begrænsede 405 cm i længden, det lyder som en velegnet off-roader der kan køre alle vegne, det er også bemærkelsesværdigt, at bilen kun vejer 1150 kg, og så ved vi, at de første 100 er overstået på rundt regnet fire sekunder, men der er også en anden lidt foruroligende oplysning, der modsiger en mængde af de herligheder, som beskrives af Callum.
Batteripakken er ”kun” på 42 kWh. Det er det vi kalder batteri til en by-ellert, og det understreges også at Callums egne oplysninger om en forventet rækkevidde lige omkring 275 km, så selv om Callum mener, at bagagerummet er stort nok til at rumme oppakning til en lang week-end med off-road, må det være en absolut betingelse, at der også er ladestandere i ødemarken.
Når vi indledningsvis kalder det et rigtig dårligt tidspunkt til lancering af et nyt bilmærke og samtidig en helt ny ellert, er det fordi salget af el-biler generelt for nedadgående. Det er ikke noget det officielle Danmark synes er værd at tale om, men salget af el-biler i Europa, og for den sags skyld også i USA, er for nedadgående. Kraftigt nedadgående. Spørg bare Ford, der taber milliarder på deres el-biler, så ikke kun Ford, men mange andre reber sejlene for at undgå for store tab.