Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. March '21 10:53 by Jørli Petersen

Dacias nye stil

Dacia siger farvel til den fabriksbyggede varebil. Som erstatning satser man på den nye Sandero, der fås i to udgave. Sandero til højre (blå) og topmodellen Stepway til venstre. Begge er netop godkendt som ombygget dansk varebil.

Dacia har sendt diesel på pension, og hvis man er på udkik efter en Dacia Dokker, skal man i fremtiden se efter en Renault Express, så Dacia har mistet et par meget solide kort hvis man vil være synlig på markedet for biler med gule plader, og måske er det årsag til et både hurtigt og skarpt udspil fra Dacia med den nye Sandero i centrum.

Ny Sandero er et stort spring frem for Dacia. Sandero er bygget på samme platform som ny Clio og Captur, og det første indtryk af Sandero var rigtig pænt, for nu at efterlade lidt forbehold, indtil vi har et bedre kendskab til den nye rumæner.

Motorprogrammet i Dacia består udelukkende af 1-liters benzinmotorer tilsat turboladning. Det gør Sandero mindre egnet til de mange kilometer i en varebil, til gengæld er bilen bedre egnet til det mindre forbrug med mange koldstarter, og Sandero ligner mest af alt bilen til bykørsel og arbejdskørsel hvor man ikke skal medbringe det helt store udtræk.

Priserne for Sandero starter ved 73.000 kr før moms. Bilen er pænt udstyret, men hvis man ser på næste udgave der kaldes Comfort, vil man nok blive fristet af den pakke af udstyr, som gør hverdagen mere bekvem. Samtidig kan man også få Stepway Comfort med automatgear, hvor prisen så starter ved 100.000 kr før moms.

Høvdingeudgaven af ny Sandero hedder Stepway. Et andet og mere råt udtryk, en lidt højere bil, mere udstyr fra start men samme motorprogram. Priserne for Stepway starter ved 94.300 kr før moms.

Bilerne er klar til dansk ombygning, og så snart de nye biler kommer til landet i marts, vil man være klar til at fjerne bagsæder og montere bundplade og et meget lille skillerum.

Pin It on Pinterest