Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. November '17 09:42 by Jørli Petersen

Daily er Van of the Year 2018

Iveco Daily har udvidet modelprogrammet med tre miljøvarianter, hvoraf den nye dieselvariant med 2,3 motor allerede opfylder de krav, der først træder i kraft i 2020.

Den europæiske titel Van of the Year 2018 er i år gået til Iveco, som med sin nye Blue-serie, har lavet ikke en enkelt nyhed, men hele tre udgaver af Iveco Daily, hvor nyheden ikke er selve bilen men dens muligheder.

Vi har tidligere beskrevet de tre varianter af Daily i ”Blue” serien, en ren el-version af Daily, som har en rækkevidde på 200 kilometer ifølge Iveco, en Daily der kører på naturgas med 136 HK og endelig den måske mest opsigtsvækkende, en Daily 2,3 diesel, som allerede nu lever op til de krav, der først træder i kraft i 2020.

Denne udgave af Daily har modelbetegnelsen Euro 6 RDE, og vi har tidligere beskrevet de tre biler i detaljer, men bilen er endnu ikke i det danske modelprogram.

Iveco Daily vandt den europæiske titlen Van of the Year med 113 stemmer foran den nye Ford Transit Custom, der opnåede 79 stemmer. Årets nummer tre blev VW Caddy, der nåede op på årets podie med en ny TSI variant med 1,4 motor og 110 HK. Denne nye type Caddy kører på gas, men er også forsynet med en lille benzintank, så man kan klare sig, hvis man ikke lige kan finde en tankstation, der sælger gas, eller en kritisk morgenstart hvis det bliver rigtig koldt.

Med i årets felt var også MAN TGE, der er MAN’s kopi af en VW Crafter med nødbremse som standardudstyr og Renault Kangoo Z.E., der har fået forbedret elteknik så rækkevidden er forbedret.

Iveco Daily Blue hedder den serie af biler, der er kåret som Van of the Year 2018. Ivecos nye Blue-serie består af en ren el-bil, en Daily der kører på naturgas, og den nye 2,3 diesel der opfylder de kommende 2020 krav.

Pin It on Pinterest