Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. July '21 08:20 by Jørli Petersen

Dakar med fuel-cell

Audi tager hul på fremtidens type racer med den enkle form for fuel-cell.

Audi har hentet teknik fra deres DTM racere og fra mærkets formel-E, og strikket det hele sammen til en Dakar racer, som desværre ikke skal køre det oprindelige Dakar-Rallye, men nutidens tilpassede muligheder.

Et Dakar rally handler om udholdenhed og holdbarhed dag efter dag. De daglige distancer kan være op til 800 km, så en ren el-racer vil være helt utænkelig, selv om løbet afvikles i en ørken, hvor kulde ikke spiller en afgørende rolle, men en ren elektrisk racer vil blive ufattelig tung, og dermed feltets absolutte dumpekandidat, så næste års Audi RS Q e-tron er i stedet en fremtidens racer, hvor det eneste nye omkring selve bilen er den komplette drivlinje, for VW har tidligere kørt Dakar med Touareg, så det er i princippet den bil, der nu dukker op som Audi tilført en masse ny teknik.

Lyset under skæppen

Audi har på ingen måde tænkt sig at gå stille med dørene, og man er allerede kravlet op på de høje nagler. Audis nye Dakar racer kan sammenlignes med månelandingen i sidst i 60’erne – jubles der fra Audi.

Selve bilen er hentet hos VW, der har kørt Dakar med Touareg, mens teknikken stammer fra DTM raceren og fra Audis formel-E.

Vi tækker projektet lidt ned på jorden, giver – ikke bilen – men Audi-folkene et klap med økseskaftet og siger, at en VW racer med teknik fra to allerede kendte racere, nok ligger meget langt fra den første månelanding, men vi medgiver, at der er masser af perspektiv i Audis projekt, for når Audi får styr på den nye teknik, kan man udskifte den 2-liters benzinmotor fra DTM-racerne med en brændselscelle, det er en slags plug-and-pray, og vi kan godt have Audi mistænkt for at have denne løsning liggende andre steder end i baghovedet, for Audi har købt brintteknik hos Hyundai, så hvad med en Audi RS Q-brintracer i 2025 med brændselscelle fra Hyundai?

Audis kommandocentral er gået i total selvsving over den nye Dakar racer. Det er på højde med månelandingen i 60’erne, mener man hos Audi.

Audis højtravende lovprisning af den nye Dakar racer, forstætter med bilens design, som efter Audis egen opfattelse rummer mange klassiske Audi designelementer, hvilket vi har lidt vanskeligt ved at få øje på.

Teknisk er der selvfølgelig elmotor på både for- og bagaksel i den nye racer, el-teknikken arbejder med 800 volt, batteripakken har et stort bufferlager med en størrelse på 52 kWh, den samlede ydelse af elmotorerne fra Bosch er 408 HK, og benzinmotoren er forbundet til generatoren med en aksel. Audi tør ikke satse på en eller anden form for bæltedrev til et så krævende løb.

Hjulene ser drabelige ud på en Dakar racer, men de er nu ganske almindelige med 17 tomme fælge.

Der må gættes på alle hylder. Hvilke designelementer på denne racer er klassisk Audi. Forruden, de fire ringe, de fire hjul, – eller er det måske luftindtaget til køling af det elektriske system?

Pin It on Pinterest