Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. October '18 09:14 by Jørli Petersen

Danmark på hjul

Viborg Museum har fundet alle 50 biler, der har fået titlen Årets Bil i Danmark. Titlen fejrer et 50 års jubilæum, og Viborg Museum har skabt retromiljøer med de 50 biler som centrum for en fantastisk udstilling, der er en længere tur ned ad memory lane.

Efterårsferien er begyndt, og et godt tip til en herlig aktivitet for hele familien, er et besøg på udstillingen Familien Danmark på Hjul i Viborg.

Det er Viborg Museum, der ser tilbage på de seneste 50 år, hvor familien Danmark er gået fra ”måske” at have bil, til meget ofte at have to biler, – eller slet ingen, for i stedet at være medlem af en ordning med delebil af den ene eller anden art.

Bilerne har også udviklet sig voldsomt i de 50 år der er dækket af udstillingen, og det er ikke 50 tilfældige biler der er udstillet, det er de biler, der er kåret som Årets Bil i Danmark.

Man kan sige, at danske motorjournalister gennem mange år har gjort det grove arbejde, mens Viborg Museum har skabt overblik og grundlag for en herlig oplevelse.

For at få plads til de 50 biler og meget, meget mere, har Viborg Museum omdannet en lagerhal til en lang række miljøer, som er 100 procent ren retro. Det er miljøer, man kan huske fra den tidlige ungdom eller barndom, og bilerne er også en næsten voldsom tur ned af memory lane. Her er bilen, hvor man måske bilbragte sommerdage på bagsædet på vej til Gardasøen, her er bilen, hvor man måske fik sit første kys, her er den bil kørelæreren havde, og her er bilen, man kunne låne, når man skulle med den udkårne i biffen og meget, meget mere.

Udstillingen er absolut en udflugt værd. Den er meget mere end en række biler, og der er åbent hver dag fra 13-21 og 10-17 i week-enden, incl. fredag.

Den midlertidige museumshal i Viborg finder man på adressen Farvervej 23.

Udstillingen er åben frem til den 30. december i år, så hvis ikke man når de mange herlige biler i efterårsferien, kan man også nå det i juleferien, hvor man alligevel skal røre sig en del efter julemaden, og hvis man synes der er rigelig langt til Viborg, kan man vente med at besøge udstillingen til den kommer til Brøndby / Hvidovre, hvor Forstadsmuseet slår dørene op til nøjagtigt den samme udstilling i perioden 24. januar til den 22. april.

Som en krølle på halen blev første del af Årets Bil i Danmark 2019 udspillet i samarbejde med Viborg Museum, mens den endelige vinder bliver fundet den 23. januar på Forstadsmuseet i Brøndby/Hvidovre, og den endelige vinder af titlen 2019, vil naturligvis være udstillet på museet i Avedøre, der har filmbyen og Zentropa som nabo.

1969 var det sidste år i det årti, man kalder tilfredserne, det var året hvor den første mand satte fod på månen, og det var året, hvor Ford Capri blev den første Årets Bil i Danmark.

Historien om Årets Bil i Danmark er delt i to, og anden del starter med kåringen af VW Polo, der blev Årets Bil i Danmark 1982. Polo er den første bil, der er kåret af MKD som vi kender det i dag. Der er eksempler på vindere før 1982, som ikke vinder fuld tilslutning blandt nutidens motorjournalister. Polo fra 1982 var en ny type stationcar med 1,1 liters motor og 50 HK i den mest solgte version.

Pin It on Pinterest