Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. March '19 20:40 by Jørli Petersen

DB – David Brown

Speedback GT er en genopstået Aston Martin fra 60’erne. Producenten af den nye type Aston, hedder David Brown, og på den måde har vi knyttet forbindelsen til bilens udspring.

Det både ligner og smager rigtig meget af Aston Martin, og navnet lader intet tilbage at ønske, for de kendte Aston Martin modeller med forbogstaverne DB, betyder som bilkendere vil vide, David Brown, opkaldt efter den virksomhed, der overtog det oprindelige Aston Martin efter 2. Verdenskrig.

David Brown producerer landbrugsmaskiner og traktorer i særdeleshed, vi har har ikke kunnet finde den direkte forbindelse mellem de to gange David Brown, for den lille britiske virksomhed med navnet David Brown bygger klassiske britiske biler, og i særdeleshed retro Aston, så duggen driver ned af ruderne.

Man kan næsten se agent 007 forsvinde ud i morgendisen.

Denne David Brown har tilnavnet Speedback GT, det er en såkaldt 2+2, den er 476 cm lang med ned akselafstand på 275 cm, og så vejer den lækre britte 1900 kg i tom tilstand.

Maskineriet lugter også langt væk af Aston Martin og deres aktionærer. En 5-liters V8 kunne både ligne noget Jaguar og Mercedes, vi tror nu mest på Mercedes, som allerede har en meget varm linje til Aston, som nok ikke er helt uden interesser i denne retro-Aston, der lægger 510 HK og byder på 625 Nm.

På ægte Rolls Royce maner, bliver hver enkelt Speedback GT tilpasset køberens ønsker. Denne model kan også bruges til lidt hyggeligt fiskeri ved Gudenåen.

De første 100 er klaret på 4,6 sekund, og så har Speedback GT en begrænset tophastighed på 250 km/t, og selv om det kan lyde som en mindre forbrydelse, at lægge bånd på en bil af denne type, er det ikke sikkert, det er så galt endda.

Biler fra tidligere tider kan overraske ganske negativt, når man presser bilerne til præstationer, som vi forventer af helt moderne konstruktioner, og 250 km/t er en høj hastighed for en Aston Martin med 60’er look, og ingen kunne vel drømme om at ændre designet på denne lækkerhed.

5-liters V8’er, pænt over 500 HK men også en begrænset tophastighed på 250 km/t. Britiske biler er pludselig blevet politisk bevidst, nu hvor man kan se en ende på EU-medlemsskabet.

Vi kan nogenlunde regne ud, at bilens gennemsnitlige forbrug er 8 km/l, uden vi ved efter hvilken målemetode. Vi ved, at tanken rummer 70 liter, så Speedback GT bliver en hyppig gæst ved tankstationerne. Det er også en kedelig kendsgerning, at Speedback GT kun fremstilles i begrænset antal, og så kan vi oplyse, at bilen koster 520.000 britiske pund ved porten til fabrikshallen. Dertil skal man lægge udgifter til moms, afgifter, transport og måske mere, til gengæld er vi ikke helt sikre på kursen på det britiske pund, når vi kommer lidt ud i fremtiden.

Den gode traktorproducent har fået sit navn i helt nye omgivelser.

Pin It on Pinterest