Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

17. May '18 19:43 by Jørli Petersen

De fem bedste

 

En af disse fem kører med titlen Årets Varebil i Danmark 2018. Fra v. er det MAN TGE, Ford Transit Custom, Nissan e-NV200, Volvo XC40 og Iveco Daily.

Antallet af kandidater til titlen Årets Varebil i Danmark 2018 er skåret ned til fem, og hvem der kører med titlen bliver først afsløret den sidste fredag i maj.

Hvilken af de fem der kører med den danske titel, er umuligt at sige med bare nogenlunde sikkerhed. Afstemningen der reducerede feltet af nyheder til beskedne fem var utrolig jævnbyrdig, og det er først, når der uddeles karakterer fra de syv medlemmer af juryen, det bliver muligt at finde afgørende forskel på dette års fem finalister.

Hvert medlem af juryen har 25 point til fordeling mellem de fem biler, alle biler skal have point, og der må maksimalt gives 10 point til en enkelt kandidat, og som sædvanlig er Bursd.com ikke helt enig med den resterende del af juryen.

Årets fem finalister er: Ford Transit Custom, Iveco Daily, Nissan e-NV200, MAN TGE og Volvo XC40. Både Van of the Year og Car of the Year er således blandt de fem danske finalister, men Bursd.com havde ikke Ford og MAN på listen over årets fem bedste. Vi havde i stedet valgt Fiat Doblo med 1,4 liters turbo-benzin og Toyota Proace i den nye lad-udgave, der er meget forskellig fra den oprindelige udgave af Proace som kassevogn.

Volvo XC40 er Car of the Year 2018, nu kan den bliver Årets Varebil i Danmark.

Årets 5 finalister:

Ford Transit Custom

Iveco Daily

Nissan e-NV200

MAN TGE

Volvo XC40

Bursd.com’s 5 favoritter:

Iveco Daily er Van of the Year 2018, og hvis vi skal pege på en svag favorit til den danske titel, må det blive Iveco Daily.

Fiat Doblo 1,4T

Iveco Daily

Nissan e-NV200

Toyota Proace Lad

Volvo XC40

Pin It on Pinterest