Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. January '20 17:04 by Jørli Petersen

De mindstes valg

Berlingo har fået mange kommentarer i bilens snart lange levetid, og nogle er uberettiget i dag. Berlingo er bedre end sit rygte.

Hvis familiens yngste kunne vælge, ville de fortrække en bil som Citroen Berlingo. Kendt, berømmet, berygtet men også klasseskabende, for da den første Berlingo dukkede frem i 1996, var den lidt af et granatchok i bilernes verden, for var det kun et forfejlet skud i tågen, eller var det noget banebrydende.

Første Berlingo var 3-dørs, det var et alvorligt minus for en børnecontainer, men et par ekstra sidedøre i løbet af de næste par år, er måske den største ændring der er sket med Berlingo, for bilen har altid været stor, rummelig og mest af alt praktisk.

Første Berlingo havde en akselafstand på 269 cm, nyeste Berlingo som testbilen er vokset klædeligt til 279 cm, det størst mulige bagagerum er også vokset en anelse, fra oprindelige 2800 liter til dagens 3000 liter, men Berlingo handler også om den daglige oplevelse, og hvor de første Berlingo spøgefuldt blev berygtet som et alt andet end mandigt køretøj, – det var nærmere bilen til alverdens tøffelhelte, er det slet ikke så slemt med Berlingo årgang 2020, som både har fået noget mere motor, mere luksus og først og fremmest nogle bedre køreegenskaber.

Her er plads til alt hvad fantasien kan finde på. Berlingo fås også med plads til syv, men så er der begrænsninger på det udstyr man kan fylde i bilen.

Faktisk kører en nutidig Berlingo ganske anstændigt, meget højere komfort end man skulle forvente, og voldsomt bedre køreegenskaber end det ydre antyder.

Den store topmodel

Testbilen har fået på samtlige skruer og kontakter. Der er ikke ikke meget mere fra hylden med ekstraudstyr, som kan finde vej til en Berlingo, men det afspejles også i bilens pris. Billigste Berlingo koster 175 af de store, mens prisen på testbilen er røget op på 313.000 kr, og det er et voldsomt prishop, som gør det lidt ekstra vanskeligt at sætte det rette billede på en standard Berlingo, som sandt at sige ikke er lige så populær som tidligere.

De tre individuelle bagsæder kan reguleres og flyttes rundt efter behag, når det hele er klappet sammen, er bagagerummet imponerende 3000 liter.

Knap 40 nye Berlingo fik nummerplader i december 2019, søsterbilen Rifter fra Peugeot solgte lidt færre, og det giver et godt billede af den typiske danske køber, der søger tilflugt i biler som ligner en SUV, -biler af Qashqai typen, nogenlunde praktiske, men langt fra så geniale til børnefamilier som Berlingo, og det er den direkte årsag til overskriften på denne test af Berlingo, hvor både storesøster og lillesøster har al den plads til udstyr som familien kan drømme om.

Barnevognen skal ikke adskilles, den kører næsten ind gennem den enorme bagklap, der er stor som en tophængslet ladeport. Man skal lige lære, at man ikke skal bakke så tæt til større ting og sager, hvis man skal have bagklappen til vejrs, for den tager plads som en læsserampe, når den skal løftes, mens bilens indre er det overdådige orgie af plads til alt det udstyr, der hører til den helt store børnefamilie.

Sikkerheden i Berlingo er selvfølgelig fulgt med tiden, man kan få det meste til faget hørende, de uafhængige sikkerhedstest er gode, og hvis man gør som det er tilfældet med denne Berlingo, og går til yderligheder med ekstra skabe og hylder eller som her – glas i loftet, er man klædt på til den helt store børnefødselsdag.

Topudgaven af Berlingo har kik til den åbne himmel.

SUV eller Berlingo?

Med sidst og ikke mindst. Dagens nye Berlingo er med sine klædelige forbedringer gennem årene blevet bedre. Det behøver selvfølgelig ikke rykke ved bilens noget tvivlsomme rygte blandt ”rigtige mænd”, og selv om mange ikke ønsker at blive fotograferet bag rattet i Berlingo, må vi alligevel forsikre, at det slet ikke er så slemt, som det måske fortælles blandt de rigtige mænd.

Vær også opmærksom på, at der er flere typer Berlingo, hvor den ene er den store type varebil, og her skal man ikke drage en direkte sammenligning.

En rigtig rummelig og god kabine med fin komfort, og der er stor forskel på det man får i Berlingo som varebil og som personbil.

Personvognsudgaven af Berlingo er markant bedre. Der er en anden type undervogn, som er helt afgørende for køreoplevelsen, og så er Berlingo personbil voldsomt meget bedre i kabinen, så hvis ikke familiens handyr er alt for skeptisk, bør Berlingo ikke være sorteret fra, længe inden familiens kvindelige overhoved beslutter sig for den type SUV-bil, som bliver mere og mere populær.

Motorprogrammet er dog det samme uanset mærke, model og det man finder i Berlingo med gule nummerplader. Det er 3-benet benzin, – ikke lige vor foretrukne, vi anbefaler kun denne type motor til den absolutte nærtransport og til de der har mange korte ture, mens vi til alle andre anbefaler den 1,5 diesel, der er basis i Berlingo med flere. Topmodellen med 130 HK er naturligvis at fortrække, og hvis man tilføjer den 8-trins automatkasse, er man faktisk ganske godt kørende.

 

Citroen Berlingo 1,5 HDi 130

Berlingo er fortsat det mest oplagte valg til en pladskrævende dansk børnefamilie.

Pris: fra 174.990 kr

Pris for testbil: 312.998 kr

Motor: 1,5-liter 4-cyl

8 – aut

130 HK v3750 o/m

300 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 10,4 sek

Tophastighed: 184 km/t

Forbrug: 17,2 km/l

Kørevægt: 1619 kg

Totalvægt: 2120 kg

Trailer: 750/1300 kg

CO-2 : 152 g/km

3000 liter bagage

AK 279 cm

Pin It on Pinterest