De næste vindere
Årets Bil i Danmark blive kåret i slutningen af november. Den tilspidsede situation i den danske jury er lige nu, at der kun er få dage til der skal afgives stemmer. Og hvilket tema i Danmark!
Det er mere enkelt, når man ser på de syv biler, der er nomineret til den endelige runde i Europa. Her er der kun syv biler, selv om det oprindelige felt var på hele 42 nyheder, men før der opstår misforståelser, skal det nævnes, at de mulige kandidater ikke er de samme i de to felter.
Der er lidt forskellige regler i Europa og Danmark, den europæiske kåring har også flere helt nye modeller, og det ses blandt andet af Renault 5 med flere, der slet ikke var klar til den danske kåring.
Til gengæld kan man godt regne modsat. De biler der er i det danske finalefelt, er som regel også med i det europæiske felt, så hvorfor er der ikke flere sammenfald mellem europæisk og dansk kåring.
Vi har berørt den mest oplagte forskel, men det handler også om tidspunkt for lancering. Før en bil kan deltage i den danske kåring, skal bilen være på det danske marked senest i januar 2025, og det kan en bil som Renault 5 ikke opfylde. Den vil først være i Danmark i slutningen af marts, hvis den da ikke bliver forsinket p.g.a. stor efterspørgsel.
Car of the Year er desværre også en noget træg operation. De syv finaledeltagere er netop offentliggjort, men vi skal helt hen til slutningen af februar, før vinderen bliver offentliggjort på den Qatar-sponserede biludstilling i Geneve, som i parentes bemærket kun er en skygge af det udstillingen var, dengang Geneve var den mest betydende biludstilling i det hele taget.
Men før vi får sat navn på den europæiske vinder, skal vi lige have overstået den danske. Her skal der gives en helt ualmindelig lang række rene nuller.
Det sker p.g.a. de hele ni nominerede, faktisk burde der kun være syv, som der er i den europæiske finale, men fordi der var trængsel om at blive nummer syv og sidst blandt de danske nominerede, blev feltet udvidet til hele ni, så hele tre biler skal have tilkendt det runde nul.
Hvert medlem af juryen har i alt 30 point til fordeling på samtlige nominerede. Alle ni skal have en karakter, og da vi normalt går til stålet, og giver topkarakterer til vores favoritter, er der ikke meget til overs, når vi er kommet forbi de tre første.
I år er spørgsmålet mere: Hvem skal have et point. Det vil være det samme som nummer seks på vores liste, og mens vi er noget eder og forbandet over kun at kunne sende stemmer afsted på rene el-biler, er vi ikke i tvivl om vores favoritter. Ligegyldigheden breder sig mere over de unævnelige, som i bedste fald må være fra nummer fem og nedefter.
Skulle du have et godt råd til en topplacering, kan du klikke på ”Kontakt Os” feltet i bunden af siden. Vi modtager gerne god råd og især begrundelser. Måske er der en vinkel, vi har overset eller tillagt for ringe betydning.
Her er de syv biler, der er nomineret til den europæiske titel. Alfa Junior (Milano), Citroen C3, Cupra Terramar, Dacia Duster og Renault 5 deltog ikke i den indledende danske runde.
Finalefelt Car of the Year 2025:
Alfa Junior
Citroen C3
Cupra Terramar
Dacia Duster
Hyundai Inster
Kia EV3
Renault 5
Finalefelt Årets Bil i Danmark 2025:
Cupra Tavascan
Ford Explorer
Hyundai Inster
Kia EV3
Peugeot 3008/5008
Polestar 4
Renault Scenic E-Tech
Skoda Elroq
Xpeng G6