Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

29. September '21 19:58 by Jørli Petersen

De sidste

Rolls Royce er klar med deres første 100 procent elektriske bil i slutningen af 2023.

Omstillingen til biler med nul emission er allerede i fuld gang, og langt de fleste bilmærker har indtil flere modeller, men nogen skal blive de sidste, og den store omstilling til nye drivmidler har et par af de meget prestigebetonede mærker bagerst i køen.

Rolls Royce og Mercedes tiltrækker sig opmærksomhed på den konto, men nu er det helt store tyske luksusmærke kommet så langt, at man har sat både navn og tidspunkt for lancering af den første 100 procent elektriske Rolls Royce, og ja, vi kalder Rolls for tysk, for selv om fabrikken stadig ligger det sydlige England, er det en tysk bilkoncern der ejer Rolls Royce.

Navnet på den første elektriske Rolls bliver Spectre.

Meget passende kommer afsløringen samtidig med debut for endnu en 007 film, navnet på den første Rolls Royce bliver Spectre, og bilen sendes på markedet i det sene efterår 2023, altså om godt og vel to år.

Nu er netop Rolls Royce ikke i åbenlys krise, hvor køberne nærmest råber på en elektrisk Rolls. Kunderne afventer frem for at påkalde sig opmærksomhed, og så er de store markeder for Rolls Royce i lande, hvor det ikke er så afgørende, om man kommer først, sidst, eller måske slet ikke, så længe man kan levere lækre luksusbiler, og derfor oplyser Rolls Royce, at man giver sig god tid til at udvikle en elektrisk bil i den kvalitet Rolls Royce normalt lægger i sine biler.

Rolls kan så trække på BMW koncernens basisviden om el- og brintbiler, men på toppen af alt det, vil Rolls køre mindst 2,5 million elektriske kilometer i den afsluttende test med Spectre, og måske er det ladetiderne der gør, at vi skal frem til slutningen af -23, før bilen er klar til salg.

Mercedes har til gengæld flere el-biler, men den tyske koncern har måttet starte forfra med deres tungere biler, og meget kan man sige om Mercedes, men koncernen leverer et perfekt spin omkring deres kommende el- og især brint lastbiler.

I stedet for at indrømme at man har dummet sig, og at andre er længder foran Mercedes, benytter man et ægte politiker trick, man går i offensiven, og lader som om det er verdens bedste nyhed, når man oplyser, at den første lastbil på brint fra Mercedes, kan leveres i 2027. Om seks år.

Mercedes er ved at være klar med fuldt elektriske lastbiler, der kører et begrænset antal kilometer. Skraldebiler er oplagt som el-køretøjer, og de første 11 er på vej til Danmark.

De få oplysninger om Mercedes lastbilen på brint er, at kan man kan køre 1000 km mellem hver optankning, at man har indledt et samarbejde med Shell om levering af brint på mærkets tankstationer, og det er så langt vi kommer med Mercedes i 2021. Til gengæld er de første rene el-lastbiler ved at være klar til levering.

Mercedes har tidligere forsøgt sig med en personbil af typen SUV som brintbil, en bil der aldrig nåede langt uden for bygrænsen i Stuttgart, og nu har man valgt at starte forfra.

Den bilproducent der ser ud til at være længst fremme med lastbiler på brint, er amerikanske Nikola, som vi har beskrevet flere gange.

Nikola har slået pjalterne sammen med Iveco, og rent praktisk betyder det, at Iveco har lastbilerne og alle salgskanaler, mens Nikola har brintteknologien, og der arbejdes på højtryk med at forene Iveco lastbiler med fremdrift via brændselscelle – eller brint.

Mercedes har kludret med sine brintbiler, men det får man aldrig det tyske mærke til at indrømme. I stedet mener Mercedes, at det er en fantastisk nyhed, at man er klar med lastbiler på brint om seks år. SEKS ÅR!

Pin It on Pinterest