Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. October '23 19:42 by Jørli Petersen

De umulige

Toyota sender ny LandCruiser på markedet i 2024, og så er tanken om en fuldt elektrisk LC’er åbenbart en mulighed.

Hvis man blev bedt om at sætte navn på to biler, der slet ikke passer ind i rollen som el-biler, vil det ikke være ulogisk at sige Toyota LandCruiser og Toyota Hilux.

Og hvad er det så Toyota viser på ugens mobilitetsudstilling i Tokyo? En fuldt elektrisk LandCruiser og en elektrisk Hilux.

Toyota Hilux i økologisk udgave.

Toyota kalder klogeligt begge biler for konceptbiler, mens der ikke er mange oplysninger om de to umulige ellerter. Alligevel er det LandCruiser, der tiltrækker sig opmærksomhed, især fordi bilen også kan falde ind i rollen som stor SUV, og det er netop hvad amerikanerne gerne køber, så hvis det amerikanske marked bliver mere elektrisk end det er i dag, er der måske plads til noget LandCruiser ellert.

Rattet i den elektriske Hilux er vist før. Det var i Toyota elektriske BZ’er, men det er også et rat, der ikke blev sat i serieproduktion.

Modsat tror vi ikke meget på den elektriske Hilux, som slet ikke bliver kaldt Hilux. Toyota bruger den kun i sammenligning, -det er nogenlunde samme størrelse, men både Hilux og LandCruiser er berømt for at være biler med et usædvanligt langt liv og utrolig holdbarhed, og især Hilux har vist sig alsidig og særdeles populær uanset hvor man befinder sig, men hvem kan forestille sig en elektrisk Hilux med antiluftskyts monteret på ladet, mens en talibankriger løber forvirret rundt for at finde en ladestander til sin elektriske Hilux, som Toyota kalder EPU, hvor det første ord frit oversat er ”økologisk”. Javel ja, – og goddag.

Fuldt elektrisk type Hilux er klar til montage af en mellemsvært maskingevær på ladet. Gir’ det mening?

Vi ved længden på Toyota EPU er 507 cm. Det gør den en anelse kortere end elektrisk LandCruiser, der har en bredde på 199 cm, og på den måde er større end den nye LandCruiser, som Toyota sender på markedet næste år. Heldigvis en helt traditionel LandCruiser med 2,8 liters diesel, mildhybrid og 204 dieselheste, tilsat 8-trins automatkasse og selvfølgelige kan der hægtes 3500 kg på krogen.

Toyota siger ikke noget om rækkevidde, motorer og batteripakker. Det eneste man oplyser, er næsten en selvfølgelighed, – batterierne sidder i bunden af de to køretøjer.

I parentes kan vi kikke lidt tilbage på den seneste tids nyheder. Her har Toyota vist en Hilux på brint, og den bil giver meget mere mening.

Toyota har fået både LandCruiser og Hilux itl at køre på brint, så hvorfor gøre bilerne til fuldt elektriske køretøjer.

Pin It on Pinterest