Deepal eller Changan

Changan Deepal S05,- så har vi det hele med, på vej over Langebro, men kan du kende forskel på de efterhånden mange kinesiske biler, som også koster nogenlunde det samme?
Endnu et kinesisk bilmærke på det danske marked, vil rigtigt mange måske tænke, og hvis vi går lidt videre, kan der være noget om snakken, for hvor adskiller kinesiske Changan eller Deepal sig fra ”de andre” kinesere, og der er efterhånden et større udvalg.
Det bliver ikke mindre kompliceret, når vi oplyser, at prisen for den første model Deepal S05 er sat til 265.000 kr, at den næste model Deepal S07, der er klar midt på sommeren får en pris på 300.000 kr, og begge modeller rammer meget præcist ind i mængden af meget sammenlignelige biler med samme pris.
Både prisklassen omkring 265.000 kr og især 300.000 kr er nærmest overbefolket, så vi fortsætter rundturen om ny Deepal S05, for at finde ud af de små, men måske afgørende forskelle.

God kabine målt på plads, gode sæder, men typisk kinesisk kabine med alt for meget skærm og alt for få knapper.
Den gode nyhed for eventuelt nysgerrige eller mulige købere må være, at Deepal fra start lægger ud med et ganske fornuftigt forhandlernet.
Den danske Changan Deepal importør er identisk med den danske Suzuki importør, der gør det noget lettere hurtigt at etablere et omfattende forhandlernet, og det har man gjort, og i week-enden 18-19 april, hvor Deepal har dansk salgsstart, kan 18 forhandlere slå dørene op, og flere kommer til i nærmeste fremtid.

Bagagerummet er måske det sted, hvor Deepal S05 mangler det sidste i forhold til mange biler i samme pris.
Lige nu mangler Deepal en forhandler i Midtjylland, der er eksempelvis ikke en forhandler i Silkeborg, der er også huller i det sydlige Østdanmark, to forhandlere i Næstved og Nykøbing F vil gøre opdækningen rigtig fornem, så hold øjnene åbne, og vær især opmærksom på nuværende Suzuki-forhandlere, men Deepal kommer også hos andre forhandlere, og det nye kinesiske bilmærke drager god fordel af den voldsomme reduktion af forhandlernet, der er foretaget hos mærker som Ford, Hyundai og Renault, men hvad er det så lidt mere konkret de foreløbige 18 forhandlere kan vise frem.
En kinesisk kæmpe
Stort set alle danskere vil mene, at Deepal eller Changan er noget meget nyt, men det er ikke helt rigtigt. Deepal er allerede til salg på 177 markeder, og senest kørte denne artikels forfatter direkte ind i et større bilhus i det store udland, hvor Deepal havde rigtigt mange modeller stående klar i de airconditionerede salgslokaler.
Direkte sammen

Et uventet plus, der kan kompensere for det lidt for begrænsede bagagerum, et uventet stort rum til opbevaring forrest i bilen.
lignet har de nye danske forhandlere noget at leve op til, ikke at vi opfordrer til vilde byggerier af bilpaladser, men der er både vilje og styrke bag Changan, og en vigtig detalje for det kinesiske bilmærke er deres helt eget designstudie i Torino, hvor man har siddet og tegnet biler i ganske mange år, og så kan kritikere selvfølgelig pege på bilen og spørge, – hvad har de ellers fået tiden til at gå med i Torino, der er en form for mekka for tidernes bildesign.
Det vil ikke være forkert at sætte noget, der kan ligne et lighedstegn mellem Deepal S05 og mange andre kinesiske biler, det er som om kineserne har helt deres egen designstil, den helt almindelige dansker skal være rigtig skarp, for at kunne sætte navn på alle kinesiske biler, hvor man tidligere havde noget lettere ved at se forskel på en Opel Kadett, Ford Escort og en Toyota Corolla.

Vi beklager forvirringen omkring de to navne Changan og Deepal, men i Thailand er Deepal det store trækplaster, og man ser stort set ikke navnet Changan.
Dagens el-biler stiller næsten voldsomme krav til aerodynamik. Jo lavere Cw-værdi jo bedre rækkevidde, Deepal S05 har en Cw-værdi eller Cd på 0,25, et ganske flot tal, og lad os gå til det rent tekniske, for foruden at være den ellert, der kan styrke den danske importørs markedsandel, har man også en bil med klassisk baghjulsræk og 272 HK i grundudgave til 265.000 kr, man har også en el-bil, der må løbe med 1600 kg på krogen, -det er alt andet lige et plus, selv om trailere og el-biler er en dårlig kombination, og så kommer det måske vigtigste af det hele, rækkevidden er på 485 WLTP kilometer, batteripakken er på 69 kWh og så er det vigtigt at bemærke, at batterierne er af den såkaldte LFP type, og selv om der er fordele og ulemper ved LFP, er vi af den mening, at det samlet set er et plus, at en el-bil er udstyret med LFP- batterier.
Ren forvirring
Vi skal også beklage, at vi ganske sikkert har forvirret flere læsere, ved at rode rundt i både Changan og Deepal, og det har en helt naturlig forklaring.

Deepal S05 lander i en populær klasse, næste Deepal S07 er større, men Deepal har også små smarte biler på programmet. Hvornår kommer de? Foto: Jeab.
Deepal er bilmodeller der bygges af Changan, og her kommer forvirringen, for på nogle markeder bruger man Deepal, som det navn der klaskes op på facaderne, mens Changan står med småt nederst på døren til værkstedet, men i Danmark står Changan med stort og øverst, mens bilerne hedder Deepal, men begge navnet står klart og tydelig på bagsmækken.
Det synes også som et plus, at Deepal har et tydeligt og let genkendeligt logo, samtidig kan vi godt bede kineserne om at finde på nogle smartere modelnavne, for S05 er ikke specielt opfindsomt, det er som om vi har hørt samme modelbetegnelse flere gange, og igen – hvis nu man fandt på navne som Kadett, Escort eller Corolla-lignende navne, ville det være lettere at finde rundt i skoven af nye kinesiske bilmærker, der alle ligner hinanden, når de passerer hen over Langebro.
Målt på størrelse har vi set nærmere på S05, der har en længde på 460 cm. Vi har en meget klassisk størrelse bil, akselafstanden er på 288 cm, det er over det man tidligere mente var normalt for en bil med den længde, men det er meget almindeligt for ellerter, og så kommer vi med endnu et plus, vi er ganske godt tilfredse med kabinen, forstået på den måde, at der er god plads i højde og til bentøj på bagsædet, vi er ganske godt tilfredse med det første indtryk af siddekomfort, mens vi er lige så kritiske overfor problematikken med skærm og knapper, som vi har været i længere tid, Deepal S05 er som rigtigt mange andre biler alt for meget skærm og alt for få knapper til betjening af hverdagens mange små funktioner, og så er der alle de irriterende alarmer, som godt kan sættes ud af drift, men også hos Deepal skal man bladrer godt og grundigt på skærmen, for at få systemerne til at falde til ro.

Første rundtur med Deepal i Danmark. Vi var på udkik efter de små forskelle.
Her lover Deepal en ny knap på kommende biler, -en knap der får hele skidtet til at holde kaje med et enkelt tryk efter hver start, og vi påminder gerne læserne om, at det er EU-politikere, der ikke har andet at tage sig til, end at opfinde dumme skruelåg og irriterende alarmer på bilen, og derfor må alle, også kinesiske Deepal, følge loven.
Men derfor er det alligevel irriterende.
Vi nikker også genkendende til det, vi kalder den store præsenterbakke tilmobiltelefoner i midterkonsollen mellem sæderne, det er noget klassisk kinesisk, og skal vi tro lovprisningen af Changans designcenter i Torino, kunne det være en italiensk opfindelse, men det er det nok ikke, og så slipper vi ikke for også at komme med et positivt input fra den første rundtur i ny Deepal S05, det er og bliver et kort indtryk, og dermed noget der skal tages med nogen forsigtighed, for første indtryk af S05 er en bedre styring – læs føling med vejbanen, end det vi typisk oplever i en kinesisk bil, vi mener også, at det vil være rigtigt at give et foreløbigt plus til opsætning af bilens undervogn, vi har ikke haft Deepal S05 over de mange huller i asfalten efter vinter, og vi har ikke forsøgt os med flere hastigheder over fartbump, men vi mener indledningsvis, at Deepal kan byde på en bedre komfort, end det vi sætter som gennemsnit for ellerter, og på den måde kan Deepal måske finde lidt berømmelse blandt køberne, men først som sidst, der er rigtigt mange el-biler, der koster omkring 265.000 kr for den billigste model, men læg også mærke til, at når vi taler basisudgave af Deepal S05 til de 265.000 kr, så er det ikke en mindre motor, eller det der kan ligne en for lille batteripakke, den billigste Deepal S05 er klar fra start med en kapabel motor og et batteri, der ser ud til at være i den klasse, som vi må beskrive som fornuftig.

Vi må vente til midt april, før forhandlerne er klar til Deepal, til gengæld er der godt med forhandlere, som er nogenlunde spredt over det ganske land, og flere kommer til i hastigt tempo.
