Defender som besættelse
Geografisk er vi i staten New York, firmaet hedder Helderburg, et forholdsvis nyt foretagende, der har forvandlet en hobby, til noget der ligner en besættelse eller specialitet, og selv om vi er i USA, handler det om to biler. Porsche 911 og Land Rover – men det er kun Land Rover Defender der kan bruges.
Det skal være den helt ægte type Defender, den skal være født med rattet i den rigtige side, hvilket vil sige venstrestyret, den skal være kørt af samlebåndet i Solihull, men herfra er der ingen forbehold.
Hvorfor netop Defender? Det hele skyldes som mange andre bileventyr en enkelt person og dennes passion for netop denne bil. Ejeren og stifteren af selskabet Helderburg er Paul Portraz.
Han trådte sine barnesko i farmands karrosseriværksted, hvor han med garanti har fejet gulv og været sendt til købmanden efter kørnerprikker, han har fået hele turen, og farmands interesse var Land Rover Defender, og Paul drømte om en dag selv at eje en.
Poul Portraz skulle dog ikke gå mekanikervejen. Han havnede i reklamebranchen, hvor han havde succes, og med succes i reklamebranchen, følger der også en pæn løncheck, og så får man pludselig råd til at opfylde personlige drømme, og derfor købte Paul en restaureret Land Rover Defender, og her startede problemerne, der udviklede sig til firmaet Helderburg.
Kvaliteten på de såkaldt gennemrestaurerede Defendere var ikke god nok. Mente Paul, og så må man jo gøre det selv. Firmaet startede forsigtigt, og i dag bruger virksomheden en lille eksklusiv skare af leverandører, der kan noget helt særligt.
Det er læder fra Skotland, uld fra Tyskland (som om tysk uld skulle være noget særligt) italiensk alcantara, for ikke at glemme det særlige Helderburg bremsesystem, der løser en af Defenders klassiske svagheder, for så godt bremser en gammel Defender ikke, man har også en leverandør, der laver noget så delikat som fordybninger til fingre i dørgreb, så der er med andre ord sans for selv de mindste detaljer, og hvad er det så man gør, når man hos Helderburg starter med et gammelt vrag, for at gør det til noget super luksuriøst.
Man splitter hele bilen i stumper og stykker. Alt bliver restaureret fra bunden, alt bliver forbedret uden at tænke på omkostninger, og før den nye ejer kan sætte sig ind i bilen, bliver Helderburgs Defender også udstyret med det bedste lydsystem der kan opdrives.
Motorerne undgår heller ikke den store tur, og det er ikke en standard Defender maskine, der ligger i den færdige bil. Det er i alle tilfælde en opgraderet maskine, hvor en 2,5 liters (300 TDI) motor bliver løftet til 222 HK, den lige så klassiske TD5, også en 2,5 liters, forbedres og pumpes op til 305 HK, og hvis ikke man er til diesel, er der selvfølgelig også noget V8, men her er vi rykket over til afdelingen for noget særligt, de to V8 motorer der kan findes i en Helderburg, er begge på 6,2 liters, – såkaldt small block – de er skøre de amerikanere, small block på mere end seks liter, og begge motorer er naturligvis noget GM, der er de amerikanske motorer, der kan pumpes til det mest utrolige.
Målt i heste hedder det enten 430 eller 455 HK, det er den kendte LT1 motor, en motor der er kendt i flere udgaver, og LS3 motoren, der mest af alt kendes fra biler som SS, Camaro og ikke mindst Corvette.
Det siger næsten sig selv, at der heller ikke bliver gået på kompromis med bilens off-road grej, det er vel en Land Rover, og så kommer vi langt om længe til det med pris, for med så omfattende restaurering og forbedringer, er det alt andet end en brugt Fiesta, der bliver tilbudt.
Prisen på en Helderburg Defender starter ved 400.000 USD.
Det er mere end 2,8 million for en brugt bil på et marked, hvor man kan få smidt en bil i nakken for småpenge, så er der ikke en grænse for prisen på en Defender?
Svaret er nok et nej. Netop Land Rover har på trods af alle sine fejl og mangler en overraskende stor fanskare, og er man ægte Land Rover fan, er det lige meget hvor meget det koster, bare tingene er i orden, og er man en gang fortabt til Defender, er man rykket uden for pædagogisk rækkevidde, og derfra kan prisen rykke til ufatteligt højder.
Eneste lille problem for den ægte Defender fan vil være, at det ikke er bilen til den lange tur, eller den hurtige smuttur til Skagen eller Hornbæk. Her er det meget mere praktisk med en lille week-end taske og en Porsche, og bingo, det er Helderburgs anden specialitet, og igen foretrække man de lidt ældre typer 911’ere, som også får den helt store tur, og herfra stopper fantasien i den lille virksomhed, der har gjort to europæiske biler til deres speciale.
Efterfølgende kan vi så undre os over, at den nye amerikanske præsident ikke kan forstå, at europæere ikke køber amerikanske biler? Lad gå, at Trump er mester i overdrivelse og løgnehistorier, men han ved åbenbart heller ikke noget om biler, så vi siger bare – derfor!