Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. January '20 17:43 by Jørli Petersen

Defender til april

Første Defender på det danske marked bliver den mellemlange model 110, som ikke længere er identisk med bilens akselafstand i ´gode engelske tommer.

Under overskriften ”Man skal ikke være i tvivl”, har Land Rover bygget løs på den nye Defender, som allerede er slupper ud på flere madkeder.

Senest har svenskerne haft fornøjelsen af de slovakiske nyhed, for den indiske ejere af Land Rover har ikke været helt trygge ved England og Brexit, så hvorfor ikke flytte vigtige dele af butikken ud af landet med Boris og Elizabeth.

Til april kommer turen endelig til Danmark, og der er allerede så mange oplysninger om den nye Defender, at vi kan give en nogenlunde orientering, og en af de vigtige er som altid: Hvad skal den koste?

Første Land Rover Defender i Danmark bliver det man kalder en 110 tommer. Den mellemlange model.

Priserne starter ved 860.000 for en 2-liters benzin med 200 HK, samme bil har to priser på gule plader, henholdsvis 508- og 531.000 kr før moms, alt efter om det er almindeligt firmakøb af en Defender på gule plader, eller det er flådekøb, som giver en rabat på 23.000 kr før moms.

Priserne er på det man kalder 50 procents afgift. Senere kommer mindst en fabriksbygget Defender, en bil der har lukket varerum under en eller anden form, denne bil kommer på 30 procents afgift, så måske man skal vente lidt, for den fabriksbyggede Defender Van kommer til næste år, samtidig med den lange model 130, som igen henviser til akselafstand i tommer, uden at det helt stemmer med den nye type Defender.

Det vil ikke være muligt, at køre tværs over Afrika uden et større arsenal af computerudstyr og en velvoksen programpakke.

Der er meget andet der slet ikke falder i hak med det traditionelle Defender. Foruden at være en rigtig vil, hvor man kan benytte varmeapparat, aircondition og hvor man ikke behøver høreværn for at opholde sig i længere tid, har den nye Defender dobbelt wishbone ophæng på forhjulene og multilink på bagakslen. Der er så meget elektronik i ny Defender, at det er slut med at køre tværs over Afrika uden i det mindste at have en computer og komplet programpakke med. Der skal også en god del originale dimser ud andre dutter med til turen, for man kan heller ikke længere klare sig med et bøjet søm og en rulle ståltråd, og vi har vi en interessant nyhed til de få, som ikke kan leve uden at have snorkel på en Defender.

Det er slut med at ryste på hænderne, når man skal skære hul i bilen, for at få føre luftindtag fra tagkant til motorens indsugning. Ny Defenders luftindtag er den sorte firkant man kan se på siden af forskærmen lige ved dørstolpen, her er der allerede skåret hul, så man skal bare klikke snorklen på plads, og måske lige sikre det hele med en galopskrue!

Ny Defender, meget nyt design.

Motorprogrammet har vi tidligere beskrevet, det er hovedsagelig 4-cylindret benzin og diesel med en enkelt behagelig undtagelse, som er 3-liters V6.

Vi kan også oplyse, at den bund der ligger under Defender (alene betegnelse bund og ikke ramme siger alt om nyheden) er bygget i aluminium, så rust bliver ikke noget problem, og så kan vi fortælle, at den første Defender 110 har en længde på 502 cm, mens efterårets nye 90 tomme Defender er 44 cm kortere, altså 458 cm.

Bilerne har en totalvægt omkring de 3000 kg, 90 tommer vejer lidt under, den første 110 vejer fra 3100 kg og opefter, mens alt det med forbrug starter ved 11,1 km/l for diesel og 8,6 km/l for benzin, hvorefter forbrugstallene bliver værre og værre, så man skal ikke vælge Defender hvis man vil køre langt på literen.

De mennesker der allerede har lidt erfaring med ny Defender kan så spørge: Man kan køre hurtigere end 60 km/t, uden at blive raslet og banket i småstykker, og svaret er ja. De første meldinger taler om en helt almindelig type bil, så vi er kommer langt fra det oprindelige, og det bliver endnu mere underligt eller ualmindelig når vi fortæller, at til efteråret kommer en Defender Plug-In hybrid.

Når bilen rammer det danske marked, vil blive kun blive forhandlet et sted i Danmark. I Herlev af alle steder. Ikke just hjemmebane for en ægte off-roader eller arbejdsbil til den jyske herregård, men Land Rover oprettet et par testpunkter rundt om i landet, så interesserede kan lægge vejen forbi og både få mere viden og en prøvetur. Skulle man så blive fristet til at købe, går der ilbud til København, som smider en Defender i en papkasse, og ringer til pakketrans.

Ingen Defender snak uden et billede med en god gang mudder. Efter Land Rovers eget udsagn, er ny Defender bedre end nogensinde i terræn, – men det skal de vel sige.

Pin It on Pinterest