Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. December '20 19:54 by Jørli Petersen

Den er ramt

Designet er ramt lige hvor man er høj, når man plukker jordbær, og bortset fra en enkelt vigtig detalje, er ny 2008 meget vellykket.

Det er næsten med liv og ære som indsats, man skal vurdere en bil efter det vanlige udgangspunkt, – pris. Eneste lille forsvar må være, at alle biler er i samme prisklasse, hvis man er el-bil slipper man fuldt og helt for grimme prishop, men er man en traditionel benzin eller diesel, er vi ude på gyngende grund.

I skrivende stund har vi ikke knækket koden til de nye priser, nogle stiger mere end ventet, andre det modsatte, men Peugeot 2008 som benzin er landet i mellemgruppen for den nye CO2 afgift, så vi afventer de endelige nye priser, hvor det selvfølgelig er prisen fra 1. januar der er interessant, for nu skal afgiften udregnes fra de 17,2 km/l i snit, og ikke som en kunstigt beregnet mellemting mellem nye og gamle afgifter.

Den stakkels testbil der har fået rollen som en af de absolut sidste, der skal måles og vejes inden de nye afgifter, er Peugeot 2008 i topudgave med benzinmotor. Det er søde 130 heste der er spændt for køretøjet, og før du lader dig snyde nok engang af bilens design, er 2008 en crossover udgave af 208, selv om bilen mere ligner en 3008. Det er faktisk lidt svært at se forskel, hvis man ser de to biler bagfra.

Udgangspunktet for 2008 er 208, men jo flere nuller, jo mere plads til bagage.

Alligevel må vi sige, at Peugeot efter vor mening har ramt designet lige i øjet, og dermed retter vi på den kritik vi rettelig modtog, da vi bragte første test af 2008 med 1,5 liters diesel. Her udtrykte vi os neutralt, og det kostede bemærkninger i indboksen, men nu skulle den være rettet.

Den skjulte kunst

Den samme begejstring tør vi udtrykke om bilens indretning. Vi er stor fan af Peugeots række af kontakter, – det hele sidder pænt på rad og række, der er de mest almindelige funktioner i rattet, som ikke er overbebyrdet med funktioner, vi har det vanlige arrangement af kontakter til venstre under rattet til bilens fartpilot, og vi indrømmer gerne, at vandene skiller sig omkring det lille rat og 3D instrumenteringen, men vi har systemet på plussiden, vi hygger os med at kunne tilpasse instrumentringen på en mere personlig måde, men underligt nok lander vi meget tæt på det de fleste vil opfatte som standard.

Vi tidligere har givet plusser til hele indretningen på forreste række i 2008, mens bagsædet er meget 208, – nej, der mangler ikke et nul. Det er trods alt begrænset, hvad Peugeot kan trylle frem af bagsædeplads i en bil med direkte udgangspunkt i en 208, mens det går anderledes flot, når man vipper bagklappen, men det er hellet ingen overraskelse, hvis man ser nærmere på bilens design. En høj taglinje helt til bagerste kofanger skal give resultat, og den ekstra bundplade over den forhøjede bund sikrer, at man ikke skal løfte alle varer ud over en grim høj kant.

En anderledes indretning af førerplads og med en herlig række gode gammeldaws knapper til højre for rattet.

Da vi testede 2008 med 1,5 diesel, havde vi også en række pæne bemærkninger til opsætning af bilens undervogn, det er en skjult kunst at finde den rigtige balance mellem fjedre og dæmpere, men det er endnu mere besværligt, når man gør bilens højere, flytter bilens tyngdepunkt opad, men igen, Peugeot gør det rigtig godt, og vi vender lige tilbage til det lille rat, som er tilsat lidt ekstra kræfter fra servosystemet, men ikke mere end det hele giver et godt indtryk, samtidig med man fortsat har fornuftig føling med vejbanen.

En forskel på én

Da vi mødte årets høst af nye biler til kåring af Årets Bil i Danmark, var det også en møde mellem Peugeot 2008 og ny Renault Captur. Det endte med at blive en meget begrænset gevinst til Captur, efter vi havde samtlige fordele og minusser kastet op i luften, før vi bestemte os for Captur.

Man skal være kender, for at se forskel på 2008 og 3008. Især når den bare kører forbi i trafikken.

Vi havde Peugeots gearkasse som den bedste. Især automatgearet i Peugeot henter plusser, men det afgørende blev de to modellers motorprogram. Begge har en 1,5 liters diesel, her giver vi en begrænset gevinst til Peugeots nye 1,5’er, mens der er klar gevinst til Renault benzinmotor, der har den meget store fordel, at den er 4-cylindret.

Den mest almindelige Captur benzin kører med 1,3 liters benzin, som afgiver op til 155 HK i Captur, men det er især afgørende, at Renaults motor er 4-cylindret, hvor Peugeot arbejder med 1,2 liters 3-benet. Her har Renault alle trumferne på hånden, og til sidst var det mangler i 2008 benzinmotoren, der kostede vor helt afgørende velvilje, og den skinner selvfølgelig også igennem i denne test, hvor vi kan sige forfærdeligt meget pænt om 2008, men den helt klare anbefaling lander på 2008 med 1,5 liters diesel og automatgear. Vælger man denne version, spiller klaveret optimalt.

Peugeot 2008 PureTech 130

Peugeot 2008 har været, og vil også i fremtiden have rigtigt gode muligheder for at være en top-2 i sin klasse. Desværre er prisen lidt usikker i skrivende stund, men det gælder for alle  biler med benzin- og dieselmotor.

Pris: fra 209.990 kr

Pris for testbil: 246.490 kr

Motor: 1,2-liter 3-cyl

8 man

130 HK v. 5500 o/m

230 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 9,7 sek

Tophastighed: 196 km/t

Forbrug: 17,2 km/l

Kørevægt: 1328 kg

Totalvægt: 1715 kg

Trailer: 633/1200 kg

CO2: 131 g/km

Pin It on Pinterest