Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. October '20 19:42 by Jørli Petersen

Den glemte nyhed

Plads til syv, blandet SUV/MPV stil og en bagklap på størrelse med en mellemstor ladeport, men også en ny bil, og et helt nyt mærke, som allerede har et fuldt udbygget dansk forhandlernet med værksteder.

Første runde af Årets Bil i Danmark 2021 blev afviklet med deltagelse af et nyt kinesisk bilmærke, der viste deres første model U5 for den danske jury. Bilerne er endnu ikke officielt i Danmark, og der er stadig en del usikkerhed om, hvordan bilen bliver lanceret på det danske marked, men i virkeligheden har Aiways U5 en fætter i Kina, som allerede er i Danmark, og som burde have deltaget i den danske kåring.

Den glemte nye personbil i Danmark har stået i skyggen af de øvrige medlemmer af familien, de øvrige modeller er alle varebiler, samtlige biler er 100 procent elektriske, og den glemte nyhed hedder Maxus Euniq.

Masser af lys og luft i den store kabine.

Maxus Euniq er en stor model SUV eller måske mere korrekt MPV med syv sæder. Om Maxus er det ene eller det andet, er måske mindre vigtigt, men signalerne bilen sender er blandede, det er den officielle rækkevidde efter WLTP metoden 356 km også, men som noget spændende for en el-bil, kan man sætte en trækkrog på Maxus Euniq, og så har den nye Maxus rent faktisk et landsdækkende forhandlernet, så Maxus Euniq er på dette punkt kilometer foran både relancerede MG og helt nye Aiways.

Alle tre biler har imidlertid nogenlunde samme ophav og adresse på afsender. Alle tre mærker stammer fra den samme kæmpekoncern SAIC, og alle tre mærker har sit udspring fra en kinesisk producent af biler, men Maxus har en lidt anden fortid end de to øvrige, der forsøger sig på det danske marked. Maxus har lært at bygge biler af Maxus, der oprindelig var et engelsk bilmærke, som byggede varebiler baseret på en lang række Iveco komponenter. Maxus varebiler nåede rent faktisk er bliver solgt i Danmark for en kortere periode.

Herfra blev Maxus solgt til en russisk køber, og som så meget andet i Rusland gik det op i hat og briller, men undervejs var SAIC blevet leverandør og medproducent til det tidligere russiske selskab, for til sidst helt at overtage hvad der var tilbage af det oprindelige Maxus.

Der er noget Berlingo over det kinesiske design, der har fået en pris på 360.000 kr.

Elbilen Maxus Euniq har en batteripakke på 52 kWh. Motoren er på 177 HK og 310 Nm, bilen er stor, på størrelse med Aiways U5, akselafstanden er 280 cm, totallængden er 483 cm, og højden er imponerende 178 cm, mens bagklappen er stor som en ladeport.

Egenvægten på den glemte kinesiske Euniq er 1810 kg, totalvægten er 2335 kg, mens tophastigheden er 160 km/t, der som det er tilfældet med alle elbiler, kan tømme bilens batterier hurtigere end man kan tænke tanken til ende.

Og det helt afgørende for salgsmulighederne for Maxus. Prisen. Den første Maxus på hvide nummerplader og plads til syv personer i Danmark, er sat til 360.000 kr, og det lille vink der viser, at Maxus er i tæt familie med MG, er garantien på den glemte nyhed. Maxus gør som MG i Danmark, man holder sig til fem år eller 100.000 km, og som vi har påpeget med MG, er det slet ikke godt nok for en elektrisk bil, og slet ikke for et helt ny kinesisk bilmærke i Danmark.

Maxus Euniq er oprindelig et britisk bilmærke, mens den nuværende ejer er storproducent af batterier, så nu har man man så at sige slået pjalterne pjalterne sammen, og resultatet er en 100 procent ren elbil.

Pin It on Pinterest