Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. April '22 20:08 by Jørli Petersen

Den gode olie

Vi kan mane alle rygter i jorden. Iveco holder fast i de kendte 2,3 og 3,0 motorer, og hvis nogen skulle spørge, – kommer der ikke en elektrisk Daily, er svaret jo. Den er på vej.

Olie er en vigtig del af Iveco, men i dette tilfælde har det især en beroligende betydning, for når vi skriver om god olie, er det fordi Iveco gyder olie ud over lidt oprørte vande, men nu kan vi berolige de mange tilhængere af den robuste italienske varebil, – både den afholdte og meget roste 2,3 motor fortsætter, selv om det nye fransk/amerikanske/italienske Stellantis går med skumle tanke om at fjerne 2,3 motoren fra Fiat Ducato, og dermed reducere produktionen af netop denne motor betragteligt.

Det betyder også, at visse rygter i branchen kan manes i jorden, ingen af de andre bilmærker der får bygget søstermodellen til Ducato på den italienske Sevel-syd fabrik, får glæde af den veltrimmede motor, som vi har rost med snart mange lejligheder.

Derfor må vi glæde os over, at Iveco holder fast, og vi skal selvfølgelig også glæde os over, at Iveco er lige så stædige med den herlige 3-liters motor, der er kongemotoren blandt alle varebiler med totalvægt på 3500 kg og derunder.

Det er næsten uhørt, men i Danmark sælges 95 procent af alle Iveco Daily med automatgear. Den klart højeste andel noget sted hvor Iveco er repræsneteret.

Anledning til denne betragtning omkring Iveco og Daily-motorernes fremtid, kommer i kølvandet på de nye modeller, der ikke har alverden at byde på designmæssigt, der er lidt med gitteret på fronten, men hos Daily handler det om brugsværdi, opdaterede motorer, en ny manuel gearkasse, som stort set ikke sælges i Danmark, og en opdatering af den gode 8-trins automatkasse, som har været et vigtigt aktiv for Iveco Daily i en længere årrække.

Bedre sæder

Ny Daily handler også om luftaffjedret bagaksel kombineret med intelligente støddæmpere både for og bag. Bagakslen er højdejusterbar, den kan indstilles til flere typer kørsel, og der er også indbygget memory, så man kan finindstille bilens højde til den hjemlige læsserampe.

Vi kommer heller ikke uden om de nye sæder i Daily, – sæder som vi altid har berømmet, det nye er en anden type skum, den type memory skum der er opfundet af NASA, som giver sæderne mere komfort, ligesom man har forstærket siderne på sæderne, de sider, hvor man gerne kurer op og ned ved ind- og især udstigning, her er slidstyrken forøget, og så er det andet af to hjerter i Daily, en kraftigt udvidet og forbedret elektronik med masser af opkoblede steder, der blandt andet har automatisk opdatering af software, fjerndiagnosticering i tilfælde af fejl på bilen, og herfra er der næsten uendeligt mange muligheder for udvidelse, ligesom man kan tilpasse systemet til den enkelte brugers behov og ønsker.

Den nye Daily på rad og række. Det første indtryk af alt det nye, og den gode viden der siger, at alle kvaliteterne er i behold.

Mens det elektroniske system kommunikerer med andre biler om den trafikale situation, kan man så glæde sig over de 3500 kg som er mulige på trækkrogen, uanset hvilken type Daily man har valgt, men netop det med at vælge den mest egnede Daily, kan godt være lidt af en hovedbrud, for Daily har totalvægt fra 3500 kg til syv ton, som kassevogn kan den fås med varerum op til 19,6 kubikmeter, og så selvfølgelig som chassis, hvor man kan bygge bilen som man ønsker, og motorprogrammet række som nævnt fra 2,3 liters med ydelse fra 120 til 160 HK, mens den 3-liters starter ved 160 HK mens topmodellen har 210 HK.

Det nye ved motorerne er den løbende opdatering, Iveco siger, at bilen er blevet seks procent mere besparende, men Daily har også en såkaldt heavy-duty miljøgodkendelse, så man kan slippe for de grimme WLTP beregninger af afgift, og det er selvfølgelig et stort plus for Iveco.

Den ægte lastbil

Vi har kort stiftet bekendtskab med et repræsentativt udvalg af det nye Daily program, og selv om forventningerne var ganske høje, lever Daily op til det vi havde forventet, selv om den svenske testrute både bød på vand i stor mængder og sne så snart vi kom ind i landet.

Blot en praktisk detalje, der siger noget om Dailys alsidighed. Bilen har to typer fartpilot. Den med automatisk afstand, og den gamle type uden, så man kan vælge hvilken type der passer bedst til dagens kørsel.

Den stor forskel på Daily og alle konkurrenter i 3500 klassen, er uden smålig skelen bilens konstruktion. En Daily er bygget på en rigtig ramme, bilen er bygget som en ægte lastbil, og det betyder især, at bilen er ikke følsom for vægt. En Daily kører som en Daily uanset hvor meget læs der er på bilen, bilen er som alle andre varebiler dårligt når den kører tom, og så slutter vi med en lille advarsel, for hvis man selv forsøger at strikke den mest egnede Daily sammen ved køkkenbordet, bliver man rundtosset på rekordtid.

Der er så mange tilvalg, at man hurtigt mister overblikket, hvis man samtidig vakler lidt om hvilken type bilen skal være, og hvilken motor der er bedst egnet, så man kan med stor fordel læne sig op ad Iveco, der har den vane, at lave pakkeløsninger på de mest solgte typer Daily, og herfra er det kun at forhandle pris, for selvfølgelig er prisen på en Daily til forhandling, nøjagtigt som det er tilfældet med alle konkurrenterne.

Hvis nogen skulle føle sig fristet til at se nærmere på ny Daily, er det måske værd at få med, at Iveco som mange andre har problemer med at få tilstrækkelige mængder elektroniske komponenter. Det begynder at knibe indrømme Iveco, så det kan være længere ventetid end normalt.

Varebilernes ukronede kongemodel bliver ikke udfordret foreløbig. Mens alle konkurrenterne gør motorerne mindre, holder Iveco fast i det kendte, selv om Fiat er ved at sige farvel til 2,3 motoren. Hos Iveco hedder det fortsat 2,3 og 3,0 mens vi venter på de første brintbiler.

Pin It on Pinterest