Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. June '20 17:42 by Jørli Petersen

Den halve Clio

De fleste vil nok mene, at der ikke er sket det store med designet på Clio. Let ændrede linjer, LED lygter og lignende, men Clio-stilen er velkendt.

Ny Clio, det er hvad Renault selv kalder bilen, samtidig med man har nogle biler til salg der kun hedder Clio, og det er selvfølgelig den gamle og snart tidligere model. Men, for der er en men, hvis din næste bil skal være en Clio som stationcar, skal du sikre dig en af de biler der stadig findes af den gamle model Clio, for ny Clio findes ikke, og kommer ikke som stationcar.

Til stor skuffelse for mange danskere, og vi kan tilføje et desværre, for flere og flere fravælger den stationcar i denne klasse, samtidig med man satser på den mindre type SUV eller cross-over, men et par spørgsmål til Renault viser, at Danmark er et af de få markeder, hvor en Clio stationcar har været solgt i større tal, så det er kort sagt manglende efterspørgsel, der er årsag til en halvering af modelprogrammet.

Til gengæld kan vi glæde os over et mere enkelt og mere overskueligt modelprogram. Nu er der kun en enkelt model Clio man skal forsøge at undgå, det er den billigste type benzin, som bevares har fået en lidt større motor, men det er stadig kun en 3-cylindret, og opgradering fra 0.9 til 1,0 p.g.a. en lidt større boring i blokken, får os ikke til at falde i svime, så det er enten diesel eller biler som testbiler, der dur til noget, og det med at du, er slet ikke så ringe, når samtalen falder på den nye udgave af Clio.

Samme design

Ved første øjekast er der ikke den store udvendige forskel på Clio og den bil Renault kalder ”ny” Clio. Det er mere detaljer frem for afgørende forskelle der afgør ny og gammel, det er mere end tydeligt to biler fra helt den samme afgangsklasse på designskolen, om man synes ja eller nej er individuelt, men det er en kendsgerning, at Clio er en bil der sælges i stor antal, så helt galt kan det ikke være.

1,3 motoren er helt afgørende for Clio, som pludselig bliver noget ganske særlig bil i sin klasse. Masser af roser.

Bag de beskyttende ruder er der en mere markant forskel. Clio model ny opleves mere som en bil, forstået på den positive måde, ikke at den gamle var noget bras, men mere at den nye model er bedre, den har mere af det man ikke rigtigt kan sætte en finger på, – det som bare er der, – det som er med til at give den gode fornemmelse, og disse detaljer findes selvfølgelig i en række komponenter, det handler om afstemning, om lydisolering, men det handler også om det øjet ser.

Det samlede indtryk i ny Clio er således rigtig godt, og det toppes til noget der nærmer sig det bedste i klassen, hvis man vælger Clio med den nye 1,3 motor, som også benyttes af Mercedes.

Når vi sætter stemplet med godkendt på denne motor, er det først og fremmest fordi motoren har alle fire cylindre i behold. Endnu kan vi ikke forestille os en Mercedes med 3-benet halte-fanden motor til en A-klasse, og det er nok den væsentligste årsag til Renault nye 1,3 motor blev som den blev, men placeret i en Clio, tager bilen pludselig et syvmile skridt mod toppen af den såkaldt B-klasse eller B-segment, som er biler målt efter størrelse.

Netop nu er der ingen europæere som helt matcher Clio og Renault med en god 1,3 motor, japanere og koreanere er ikke hoppet på de 3-benede i samme grad som europæere, VW og Toyota har noget 1,5 liters, men ellers er Renault noget for sig selv på den gode måde.

Pæn og komfortabel kabine. Instrumenteringen er blevet digital.

Motoren bruges bredt i Renault koncernen, den bruges af Mercedes i en række mindre modeller, her vælger Renault at trække 130 HK ud af motoren, men samme motor bruges op til 160 HK, så hvis du vil, kan lidt ændret program gøre en meget stor forskel.

7-automat

Den 130 hestes Clio fås i kombination med en 7-trins automatkasse af typen dobbelt-kobling, det er en kendt gearkasse, og den er velafstemt til Clio, det er en samlet velfungerende pakke teknik Renault har valgt til Clio, i den nye kabine med ny digital instrumentering, kan vi også glæde os over en rigtig godt afstemt undervogn, styringen er også temmelig præcis og hurtigt virkende, Clio er i ny udgave en rigtig god afvejning mellem komfort og bil fra den sjovere afdeling, kan man godt få en pænt mængde fornøjelse af Clio 1,3 130 HK, hvis man har tid til en lille omvej på på vej hjem fra bageren en søndag morgen, og vi tæller det også på den brugsvenlige side, at Clio har fået lidt mere plads til bagage, selv om bilen på rene mål er en anelse mindre end tidligere.

Udstyrsniveu GT-Line. Hende Line er snart alle vegne.

Vi runder af med lidt teknik, for det er alt andet end en overraskelse, at Renault kører videre med en compound bagaksel på ny Clio. Faktisk sværger Renault til denne type aksel, som ikke hører til det mest avancerede eller helt præcise hvis vi skal i detaljer, og det er kun meget få biler fra Renault, der ikke bruger denne aksel, så hvorfor står der kun ”bagaksel med støddæmpere og fjedre” hvis man nørder lidt med de tekniske oplysninger på bilen.

Netop betegnelsen fjedre er måske ikke helt korrekt, vi kan gå med til en fjedereffekt, men en egentlig fjeder er ikke en del af den klassiske compound aksel, så det er lidt af en forvirrende skævert Renault har fået sat på tryk.

Renault Clio TCe 130 aut

Let ændret bagende, men også lidt mere plads til bagage, men samlet set er Clio blevet mere end et hak bedre. Kvaliteten er øget, det lugter mere af kvalivare.

Pris: fra 179.990 kr

Pris for testbil: 208.900 kr

Motor: 1,3-liter 4-cyl

7 – aut

130 HK v. 5000 o/m

240 Nm v. 1600 o/m

0-100 km/t: 9,0 sek

Tophastighed: 200 km/t

Forbrug: 17,5 km/l

Kørevægt: 1158 kg

Totalvægt: 1673 kg

Trailer: 615/900 kg

CO2: 130 g/km

Pin It on Pinterest