Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. June 10:32 by Jørli Petersen

Den klemte Renault

Ny front og især ny type batteri til den face-liftede Megane, der dukker op til september.

Renault sendte den elektriske Megane på markedet i 2022, og foruden de nu fire år, og dermed tid til et face-lift, blandede Megane sig rigtigt hyggeligt på prislisterne, hvor Megane i 2022 var et rigtig skarpt bud på en meget interessant ellert.

Det skortede heller ikke på pæne ord i diverse test, her på Bursd.com blev det faktisk til en større buket blomsterros, og vi mener fortsat, at netop Megane er en af de mest vellykkede ellerter, der kan købes lige her og nu.

I 2024 fandt Renault så på at genoplive Renault Scenic. Den tidligere ganske spændende Scenic blev pludselig forvandlet til noget ganske andet, bilen er bygget på samme platform som Megane, og det er selvfølgelig ganske udmærket, men ny Scenic er faktisk en mere rummelig udgave af Megane, men fra start kneb det med salget af Scenic, og så satte Renault prisen på Scenic ned.

Renault går ikke skærm-vejen i den face-liftede Megane, Det er fortsat en vognbetjening, som henter voldsomt meget ros hver gang vi er bag rattet i en Renault. Det er er anti-Tesla så det klodser.

Prisen på Scenic landede næsten oven i hovedet på Megane. Nu kunne køberne så vælge mellem to noget forskellige biler til nogenlunde samme pris, og det var/er Scenic, der er kørt med købernes gunst.

Der er i alt solgt 5800 Renault Megane men også 5200 Scenic, og hvis man ser på de seneste tal, er Scenic topsælgeren, mens Megane ikke rykker på hitlisten som den ret beset har fortjent.

Da Renault dykkede prisen på Scenic, lænede vi os tilbage i sofaen, for at vente på en ny og lavere pris på Megane. Vi gættede på noget lige under 230.000 kr, men prisfaldet udeblev, og det er med stor sikkerhed den direkte årsag til, at Megane ikke sælger bedre end den gør.

I det der ligner det første halve år af 2026, er der sat nummerplader på 588 nye Megane, mens tallet for Scenic er 1066. Den mest populære Renault er naturligvis den tjekkede model 5, her er tallet 1381, og det er denne lidt barske realitet, den nye face-liftede Megane skal forsøge at ændre.

Med face-lift får man naturligvis også et let ændret design. Ikke voldsomt, men masser af ændringer på plastkomponenter for og bag, fronten er tydelig ændret, og ser man godt efter, er der nye baglygter af typen ”ny Renault Clio”, og hov, hvor skulle vi vide det fra, for ny Clio kører uden om Danmark, men tro os på det skrevne ord.

Ellers er den store nyhed et andet og større batteri. Renault Megane er skiftet til LFP batteri, i fremtiden er der kun en type batteripakke på 67 kWh, det ændrede LFP batteri betyder også, at Megane er vokset med to centimeter i højden, fordi selve LFP batteriet kræver en lidt højere batterikasse, men LFP har den fordel, at man kan lade til 100 procent uden at skade batteriet hele tiden, så det er faktisk et plus, også fordi ladetempoet på ny type Megane øges fra 130 til 165 kW især til glæde for de, der oplader vest for Storebælt, men rækkevidden øges samtidig med det syv kWh større batteri til 500 WLTP km, og så kan vi tilføje, at motoren fortsat er på 220 HK, ligesom den tidligere mindste batteripakke på 40 kWh til Megane helt forsvinder, og i parentes bemærket har været ude af det danske marked ganske længe.

Ny lygtesignatur på face-liftet Megane, hvor vi venter i spænding på nyt om den kommende pris.

Hvornår ser vi så den nye Megane i Danmark? De første meldinger lyder på september, men helt så længe skal vi ikke vente i spænding, for priserne skulle ligge klar meget snart, og inden sommerferien oplyser Renault, og så afventer vi, om det er dansk ferie eller fransk fabriksferie.

Det helt store spørgsmål omkring ny Megane må være, om Renault fastholder en pris, der ligger så tæt på Scenic, som det er tilfældet. Som det er nu, er Megane den velkørende model, der er landet i en noget grim prisklemme.

De nye baglygter på Megane er lygter, der ligger meget tæt på det Renault har klasket bag på ny Clio, – som desværre ikke kommer til Danmark.

Pin It on Pinterest