Den næste kineser-Mazda

Mazda CX-6e er den næste kinesiske Mazda. En nyhed af SUV-typen, hvilket mere end antydes i bilens modelbetegnelse.
Mazda har for snart nogen tid siden sendt den første type Mazda 6 som ellert på det danske marked, og nu er man på vej med den forventede større udgave, en bil der er mere populær SUV-type, og som sådan bør bilen være et stærkere kort for Mazda på det danske marked.
Bilen har dansk premiere i disse dage, priserne starter ved 330.000 kr, og på den måde ligner Mazda alle andre med deres prissætning, og selvfølgelig er der dyrere udgaver af den nye CX-6e, men teknisk er bilerne identiske.
Når en CX-6e bliver dyrere, er det udelukkende et spørgsmål om udstyr, og når vi taler ellert, er der helt andre afgifter, der skal betales af alt det ekstra, og det afspejler sig også i denne Mazda, der som det er tilfældet med den første model 6e er en kinesisk Mazda. Dyreste model CX-6e koster 352.500 kr.

Der er meget stor forskel på japansk og kinesisk. Det er ikke kun et spørgsmål om benzin- eller eldrift, og skærmen siger vel næsten det hele.
Da vi havde den første type kinesisk Mazda til test, gjorde vi et større nummer ud af forskellene på japansk og kinesisk Mazda. Vi lagde heller ikke skjul på, at vores favorit var den japanske, men senest har vi også set Mazdas kinesiske partner lancere deres biler på det danske marked, og på den måde kan man næsten påstå, at der er to typer Mazda eller Changan på det danske marked.
Den nye CX-6e kommer med et 78 kWh batteri i samtlige varianter af bilen. Der er tale om LFP batterier, motoren i den nye Mazda er på 258 HK, og det giver i bedste tilfælde en rækkevidde på 484 WLTP kilometer, og selv om teknikken i den nye CX-6e er den samme i samtlige udgaver, er der forskel på rækkevidden, hvor den billigste model kører med 19-tomme hjul, mens de dyrere udgaver har haft vokseværk på hjulfronten, så man ryger op på 21 tommer, og det er alene hjuldimensionerne, der giver forskel i den officielle rækkevidde.
Vi bemærker også, at ny CX-6e har en såkaldt ”frunk” på 80 liter forude i bilen, et godt rum til våde gummistøvler eller et halvbeskidt ladekabel, og apropos opladning, største hastighed på opladning oplyses til 200 kW, hvilket er ren drømmetempo i et overanstrengt dansk ledningsnet.

Ny Mazda CX-6e starter ved 330.000 kr. Bilen kommer i tre udgaver, og alle har samme teknik.
