Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. October '20 11:07 by Jørli Petersen

Den næste kineser

Endnu et nyt kinesisk bilmærke ser ud til at være klar til det danske marked. Bilmærket hedder Aiways og modelnavnet er U5. Bilen er en ren elbil.

Inden oktober måned er slut, er første runde af Årets Bil i Danmark 2021 afviklet, og mængden af biler er skåret ned til det endelige finalefelt, hvorfra vinderen findes inden vinteren for alvor sætter ind.

De deltagende biler er alle af nyeste aftapning, men der er også to helt nye bilmærker blandt kandidaterne, og mens vi kender den ene, er den senest tilmeldte helt ny på det danske marked, men de to mærker har det til fælles, at de begge er kinesiske.

MG stiller op til den danske kåring, MG er i dag et rent kinesisk bilmærke på samme måde som Volvo, mens kineser nummer tre er Aiways, der sender deres første bil i Europa med modelnavn U5 til den danske kåring.

Designet er karakteristisk, og det samme er måden bilen skal sælges på. Helt uden forhandlere og helt uden dansk importør. Eller. Sådan ser det ud netop nu!

Og hvad ved vi så om Aiways U5? Faktisk ikke ret meget, og meget af det der vides, er baseret på meget få kilder, og en solid gang rygter, men vi ved, at Aiways U5 er en SUV type, den er 468 cm lang, og det var meningen Aiways skulle have haft deres store europæiske debut på biludstillingen i Geneve, der som bekendt blev aflyst i sidste øjeblik.

Herfra var det hensigten, at sende U5 på europæisk rundtur helt frem til september, hvor U5 skulle have været vist på IAA i Hannover, der som bekendt også blev aflyst, så det blev alt i alt en meget pjusket præsentation, der nu runder det midtjyske til dansk vurdering.

U5 har samme størrelse som Peugeot 5008, Toyota RAV4 og Prius PHEV , som Skoda Octavia og Hyundai Nexo. U5 trækker kun på forhjulene.

Vi ved også, at Aiways U5 trækker på forhjulene, motoren lægger omkring 190 HK, men der er også lidt begrænsninger, for 315 Nm er ikke specielt meget for en elbil, tophastigheden på 150 km/t er mere af teoretisk interesse, men der er også flere forlydender om bilens rækkevidde, hvor den mest troværdige kilde opgiver tallet til at være 335 km fra en batteripakke på 63 kWh, mens Aiways selv oplyser 400+ kilometer.

Aiways er bygget på en bund af aluminium, mens resten af bilen er klassisk karrosseriplade, men denne blanding holder vægten nede. Vi har et tal på 1730 kg, som er ganske lavt sammenlignet med mange andre, og vi ved også, at ladetiderne ser ud til at være pæne, max ladekapacitet skulle være 100 kW med CCS stik og godt med køling, og så ved vi, at bilmærket Aiways er ganske nyt.

Faktisk kun tre år. Til gengæld har man en baggrund i batterier, og man leverer til to af tre sydtyske luksusmærker, og det er ikke VW koncernen, så gæt selv. Aiways benytter også en længere række europæiske leverandører til nøglekomponenter, så helt slemt kan det ikke være.

Hvem vil købe en helt ny og ukendt kinesisk bil ubeset? Vel at mærke et bilmærke, som heller ikke ser ud til at have et autoriseret værksted og kun et eller to skadecentre i hele Europa? Hele konceptet med Aiways ligner mere biler til leasing eller som delebiler.

Til gengæld møder Aiways op til dansk kåring uden at have nogen dansk importør. Der går en del rygter i dansk bilbranche, men der er ikke noget afgørende, og indtil videre kan det se ud, som om Aiways ønsker at sælge deres bil udelukkende på nettet, – det var den samme ide MG havde, men også en ide man forlod, for hvem køber en bil totalt ubeset.

Vi tror fortsat, at en dansk bilkøber vil se nærmere på dyret, især når der er tale om en ukendt kinesisk bil. man vil have en prøvetur, man vil sparke dæk, man vil snakke med naboen over hækken, – hvad har hun hørt, og så ved vi slet ikke noget om en dansk pris, men den bliver præsenteret under første runde af årets bilkåring, – hvis ikke, ryger bilen ud af kandidatfeltet hurtigere end vi kan stave til Kina.

Den løsning har vi ikke lige set før, men det kan gå sport i at gemme elstikket, på samme måde som man i gamle dage gemte tankstudsen bag nummerplader eller baglygter.

Hele oplægget har pris og forhandlere som det afgørende for succes. Rygter vil vide, at sevice på bilen mere eller mindre klares på stedet fra et omkringfarende serviceteam, der er også rygter der mener at vide, at Aiways kun vil have et eller måske to skadecentre i hele Europa, og da man allerede nu sælger bilen i bl.a. England, og Tyskland, har vi måske sat adresser på de maksimalt to centre.

Prisen skal med vold og magt bankes noget under 300.000 kr, og vi har ikke informationer om garantier på bil og/eller batteripakken.

Aiways U5 har været i Europa før, blandt andet til test hos Euro NCAP, desværre med et resultat på tre stjerner, der kan få organisationer som FDM helt op i det røde felt.

Pin It on Pinterest